Fotomalia.dk er en hjemmesiden hvor læseren kan finde spændende informationer omkring fotografering, billedbehandling og tips til hvordan man får mere ud af sit udstyr. Der kan ligeledes findes test af udstyr og tips og tricks til hvordan man opnår bedre billeder, både før, under og efter optagelsen.
Fotomalia.dk består at 3 kammerater, med hver deres speciale inden for kunsten at lave billeder. Vi består af en fotograf, en mediegrafiker og en ”altmuligmand”, sammen dækker vi meget bredt, og vi mener selv at vi har noget helt unikt at byde på.
Vores ønske med fotomalia.dk er at vise hvad vi kan, hvordan vi gjorde det, og ikke mindst hvad der ikke helt gik som planlagt. På denne måde håber vi, at vi kan inspirere andre, på samme måde som vi selv konstant bliver inspireret af andre.
Brian Rasmussen – Fotograf:
Brians vej ind i fotografiets verden, gik gennem hans store fascination for natur, og i særdeleshed dyr. Lige fra Brian var helt lille har naturen været hans legeplads, han kunne bruge timer på at trave lange ture i skoven, i håb om at kunne finde nye fascinerende dyr som han kunne undersøge.
Brian arbejder til dagligt som fotograf i Randers Regnskov, og igennem dette arbejde kommer han vidt omkring i forhold til motiver. På en enkelt uge er det ikke unormalt at han har fotograferet alt fra parrende kongekobra og flyvende kæmpe flagermus til portrætter af børn, produkt billeder eller dele af dyrepassernes spændende hverdag. Man får altså her muligheden for at få et unikt indblik i hvad der foregår bag kulisserne i en moderne zoologisk have.
Brian har tidligere arbejdet 10år som dyrepasser i Randers Regnskov, og har her igennem et unikt kendskab til dyrs adfærd, denne viden bruger han selvfølgelig til dagligt når han fotografere i Regnskoven, men også når han rejser udenlands for at fotografere. Brian har rejst i Australien, Indonesien, Singapore, USA, Costa Rica, Malaysia, Borneo, Thailand, Italien, Ungarn, Cambodja, Afrika, og planlægger at fortsætte med at rejse til han har set hele verden.
Mads Bo Pedersen – Mediegrafiker:
Mads er uddannet Mediegrafiker og fik medalje for sin svendeprøve. For ham er Photoshop ikke bare et arbejdsværktøj, men nærmere en legeplads hvor fantasien kan få frit spil. Mads arbejder til dagligt som grafiker for en af Danmarks største tøj virksomheder, han kender programmerne Illustrator, InDesign, Acrobat og Photoshop som sin egen bukselomme.
Når der er brugt 8 timer på job, skulle man tro at Adobe-pakken bliver pakket væk når han kommer hjem, men det gør den ikke; Mads kan ikke lade fantasien stå stille og sidder gerne til langt ud på natten og nørder med at skabe sin egen verden i farverige manipulationer.
Med Fotomalia.dk håber Mads på at kunne dele ud af sin enorme viden, og ikke mindst få et fristed til at lade fantasien løbe, Mads vil dele sin viden i tuturials, hvor man kan følge med i hvordan han arbejder med billederne.
Kasper “jeg har en idé” Dunvad – ”Altmuligmand”:
Til dagligt driver Kasper en plastikfabrik i århus, hvor der bliver støbt alle mulige tekniske dimser.
Kaspers første job var som reklameomdeler her forsøgte han hurtigt at opfinde en maskine der kunne pakke reklamerne for ham så han kunne tage flere ruter hurtigere. Denne maskine blev desværre kun ved fantasien, men gennem årene blev de ”gode” ideer mere håndgribelige.
Kasper har arbejdet med næsten alt hvad man kan forestille sig.
Af uddannelse er han plastmager og dyrepasser og har arbejdet i dyreparker, jernstøberier, børneinstititioner, som falkoner, som klippebygger, som bartender og meget andet. I sin fritid er Kasper ivrig faldskærmsspringer, dykker og amatørfotograf og også her springer de mange ”gode” ideer frem.
Uanset hvor Kasper har været har ideerne væltet frem for at kunne gøre tingene bedre, nemmere, hurtigere eller på en helt ny måde. Og med Fotomalia.dk håber Kasper på at kunne bruge sin idérigdom til at kunne opfinde spændende løsninger som kan
gøre fotografering nemmer, sjover eller bare billigere.