Jeg har haft meget travlt det seneste stykke tid, og derfor er der ikke kommet så mange billeder op fra regnskoven, men jeg vil over den næste tid lige ligge et par billeder op og skrive et par ord omkring dem.
Dette billede er lavet til en udstilling som lige nu kan ses i Regnskoven, udstillingen omhandler evolution, og er lavet i forbindelse med at 2009 er Darwin år. Billedet er lavet til et skilt der fortæller om hvordan mennesket igennem tiden har avlet målrettet for at ændre på forskellige dyrs træk. Disse ændringer er sket ved at man har selekteret på udvalgte træk, og derved fremavlet dyr hvor den ønskede egenskab er mere markant. I nogle tilfælde er denne selektion gået godt, som da man "lavede" grisen med det ekstra ribben (mmh bacon), men andre gange har det for dyrene været mere omkostningsfuldt. Disse slørhaleguldfisk har f.eks store problemer med at deres øjne sidder så yderligt, og det er faktisk ofte at fiskens øjne "popper" ud af hovedet.
Jeg ville gerne vise hvor mærkelige disse guldfisk virkelig ser ud, og valgte derfor at de skulle fotograferes på en helt hvid baggrund, da dette virkelig for dem til at stå frem.
Slørhalerne er fotograferet i et 20l akvarie, med et hvidt stykke papir som baggrund. De to fisk på billedet er faktisk den samme, bare fotograferet to gange og så sat sammen efterfølgende i photoshop.
(D300 - 105mm VR - M - EV +1 - 1/250sek - f/: 7.1 - ISO 200 - 1 SB 800 trådløst fra venstre igennem en gennemlysnings paraply)
Jeg syntes at billedet er blevet som jeg havde forestillet mig, og syntes at billedet fungere rigtig godt, mit øje drages i hvert fald af de to forunderlige skabninger. Jeg syntes dog også at det er lidt skræmmende at man lader dyr ende på denne måde.