Snohaleskinken (ugens billede uge 43)..

Jeg kommer her lige med en kort beskrivelse af hvordan billedet i ”ugens billede” fra sidste uge er taget. Billedet er taget, bare fordi jeg havde lyst, og havde ikke noget specielt formål, andet end at lege lidt med et nyt motiv.

Opgave og ide:

Da det ikke var nogen opgave var der altså heller ikke nogen faste rammer jeg skulle holde mig indenfor. Jeg ville gerne afprøve nærgrænsen på min 24-70mm for at finde ud af hvordan objektivet præsterede når jeg pressede det helt til grænsen.

Idé:
Snohaleskinken er verdens største skinkart, den kommer fra Salomonøerne, hvor den lever i træerne i regnskoven.
Jeg ville gerne lave et billede hvor der var skinken stod klart frem, men hvor man kunne fornemme dens naturlige habitat.

Opsætning:

Snohaleskinken fik lov at finde sig til rette blandt nogle at regnskovens mange lianer, herefter placerede jeg min flash, vha. en justin clamp til en gren så jeg syntes lyset ville falde lækkert og naturligt ind på dyret. Jeg fokuserede manuelt, da det er svært at ligge fokus helt præcist vha. autofokussen på billeder af denne type.
Jeg ønskede at få meget af miljøet med i billedet, men uden at det blev for dominerende, og derfor valgte jeg også at eksponere billedet manuelt, for på denne måde kan jeg nemmere styre hvor meget det kunstige lys dominere over det naturlige.
Jeg kom helt bevist meget tæt på en stor del af de lianer som snohaleskinken sad på, for på denne måde at få miljø med i forgrunden, uden at det igen blev for dominerende.

Snohaleskink_fotodiagram

Udstyr:
• Nikon D700
• Nikkor 24-70mm
• SB900 (master)
• SB800 (trådløst)
• Speedlight Pro Kit – Softbox
• Justinclamp

Eksponering:
Billedet er taget på programmet M, Altså manuelt, fordi jeg på denne måde havde fuld kontrol over hvordan det naturligt lys og flash lyset påvirkede hinanden.
Jeg valgte bevist at ”underbelyse” det naturlige lys, for på denne måde et skabe mere fokus på selve motivet med lyset fra flashen.
Flashen er styret vha. trådløst TTL, og Kameraet har altså selv stået for at få flashudladningen til at passe til eksponeringen.

Brændvidde:
Billedet er taget på 35mm for at få en del af miljøet med. Jeg forsøgte mig lidt med forkellige brændvidder inden jeg til sidst fandt den jeg syntes passede bedst til dette motiv.

Resultatet:

Snohaleskinken
Billede 1 (D700 – 24-70mm - M - 1/40sek - f/: 2.8 - ISO 500)

 Jeg syntes selv at billedet fungere godt fordi at man for en god fornemmelse af hvor dyret lever og der er nogle gode farver i omgivelserne, jeg syntes også at skinken har et godt udtryk og den trækker beskuerens øjne til sig.