Fotofælder

Fotografering handler som bekendt om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og dette kan ved nogle motiver næsten være umuligt at opnå, fordi motivet er så sky eller og bange for mennesker at det ville være næsten umuligt at fotografere dem helt tæt på, uden at skræmme motivet væk. Her tænker jeg selvfølgelig på at motivet at dyr som gør hvad de kan for at undgå menneskelig kontakt.
I disse tilfælde kan en ”fotofælde” være den eneste løsning for at få det billede man havde forestillet sig i kassen.

 

Hvordan virker det

En fotofælde er bygget op så en udløser mekanisme aktiveres og udløser lukkeren på kameraet når den registre et dyr eller noget andet der kommer ind i det område der overvåges.. På denne måde kan fotografen sætte sit kamera op på et sted hvor han formoder at den art han ønsker at fotografere ofte kommer forbi.

Man vil typisk vælge at sætte fælden op på et dyre veksel, et vandhul, indgangen til dyrets hule eller ved et sted hvor der er god adgang til mad for dyret. Herefter er det kun et spørgsmål om tid og om fotografen har ”læst” dyrets spor rigtigt.

Typer

Hvis man ser på fotofælder inden for dyrefotografering er der grundlæggende to typer af fælder – en der udløser kameraet ved hjælp af en bevægelses sensor (Passiv fælde) og en der udløser ved at en usynlig stråle (typisk infrarød) bliver brudt (Aktiv fælde).
Disse to typer har hver deres fordele, og anvendelses områder, så det handler som fotograf bare om at vide hvad der er den rigtige løsning i en given situation.

Her er et par billige lamper fra ALDI, som bliver bygget om til en passiv fotofælde.

 

Anvendelsesmulighederne

Der er ingen grænser for hvor man kan benytte sig af fotofælder, det er næsten kun fotografens fantasi og evner der sætter begrænsningerne.
I dag bruger mange adfærdsbiologer faktisk fotofælder for at registrere antallet af dyrearter i et givet område. Ved hjælp af fotofælderne kan de fotodokumentere en lang række af dyr og kende dem fra hinanden ved hjælp af dyrenes forskelle i aftegninger.

Se eksempler på et biologisk studie fra Peru her

En anden måde man kan bruge fotofælder er til at ”fange” dyr der bevæger sig så hurtigt at det ellers ville være næsten umuligt. Dette kunne for eksempel være en flagermus der flyver rundt i søgen efter mad eller en fugl i flugt. Igen er det kun et spørgsmål om at kunne forudse hvor der er størst sandsynlighed for at dyret ved komme forbi.

Svagheder

Nu lyder det jo alt sammen meget nemt, men der er også svagheder ved systemet, for når en fotofælde er sat, så står den som man har efterladt den. Den er ikke selv i stand til at ændre vinklen eller lige dreje sig lidt efter hvor motivet er, det handler altså om at få sat det hele rigtigt op fra starten af.
For at lave gode billeder, er man også nød til at have en god forståelse for fototeknik, vejrforhold og ikke mindst hvad der sker når solen går ned. Det kræver med andre ord en god portion planlægning at fotografere med fotofælder, da man gerne skulle kunne forudsige forholdene uanset om det er nat eller dag, solskin eller regn.

Hvad skal jeg bruge dem til

Her i 2010 har jeg besluttet mig for at jeg skal sætte mig ind i brugen af fotofælder, men hvorfor? – Jo jeg tror det kan give mig nogle billeder som ellers ikke ville være muligt for mig at tage. Jeg regner også med at jeg vil bruge fotofælderne til at monitere og registre nogle af de fritlevende dyr i regnskoven. Men den største grund til at jeg vil i gang nu er Ekspedition Yacu Mama, vi har nemlig spændende planer med fælderne på denne ekspedition.