Streetwalker Pro – Test!

af Kasper - fotomalia.dk


Hej allesammen og velkommen til den 19. låge i vores verdenskendte julekalender. Som altid leder vi efter et “kortlink” og jeg har valgt denne gang at gøre det uhyggeligt nemt… Jeg har nemlig hørt at Mads er mindst 10 koder bagude.. Han vil bare ikke indrømme det.. Stakkels mand..

Som i måske kan huske, lavede jeg for noget tid siden et indlæg om mine dejlige Lowepro tasker (Jeg æææælsker at teste) :-). Som jeg skrev i indlægget den gang, havde jeg ikke prøvet andre fototasker som jeg kunne holde dem oppe mod, fordi jeg aldrig havde turdet at købe et andet fabrikat… Dumme vaner i ved.. MEN nu har Kamerakompagniet været så flinke at låne mig en Thinktank Streetwalker Pro (DETTE ER IKKE DAGENS LINK!!) så jeg endelig kan få testet et andet high-end mærke. Dejligt!!

Streetwalker Pro – Test!

Ved første øjekast ser den jo meget fin og enkel ud og jeg er umiddelbart helt vild med størrelsen, den er MEGET kompakt.


Streetwalker Pro er den største dedikerede DSLR rygsæk Thinktank laver inden man kommer op i dem hvor der også er plads til laptops, pilsnere, badehåndklæder og en grillkylling.

Denne taske har efter min mening den helt perfekte størrelse til at fragte det mest nødvendige udstyr til en ferie eller til et smut med ungerne i den lokale zoo. Begynder man at proppe grej i til et større fotoshoot, kommer man nok hurtigt til at overfylde den.

Selvom tasken er kompakt, kan der alligevel være ligeså meget udstyr i som i min gamle kæmpe lowepro rygsæk. Årsagen er at Streetwalker Pro er mega dyb… Hallo.. hallo….. hallo……..hallo……… Jeg smed en sten ned i, men hørte den aldrig lande.. Ja DET er dybt. Faktisk er den som i kan se, hele 17cm dyb, hvor andre tasker i denne størrelse, ligger på 11cm til 14cm i dybden. Det gør at ens flash kan stå helt udstrukket uden at stikke ovenud og selv Nikons lange 105mm Macroobjektiv kan stå op, det sparer jo en hel del plads på bunden.

Jamen hvad så med de små ting? Ja… Den her taske er opfundet af en person, som har en fetich for små lommer og hemmelige rum.. Den er totalt spækket med alle mulige små steder man kan gemme og glemme sine ting. Der er lommer foran, indeni forlommen, på indersiden af det store rum, på siden, på den anden side, indeni sidelommerne er der små rum, i bunden, i toppen.. jeg stoppede med at tælle ved 59 lommer og rum… Jeg er desværre ikke noget ordensmenneske og jeg ville nok derfor have svært ved at organisere mig i alle de lommer, jeg kan godt lide STORE rum hvor tingene bare kan smides i, men jeg ved at flere fotografer godt kan lide at putte alle deres små dimser i de små fine rum og så er denne taske jo helt perfekt 🙂

Der er faktisk også en rigtig smart elastisk lomme på hver side af tasken, hvor man sagtens kan komme et mindre objektiv i, eller andre dele man bruger ofte.

Rumopdelingen i hovedrummet (hvor alt guldet ligger) er lavet på præcis samme måde som på Lowepros. Velcro, puder, længden på puderne, farven, ALT er købt hos Lowepro (tror jeg) og lagt i denne taske, men det gør såmænd slet ikke noget, for hvorfor opfinde noget som er opfundet i forvejen og som virker perfekt.?

De som har læst mine andre anmeldelser, ved at jeg ligesom de frankofile filmanmeldere, har det med at jeg absolut SKAL finde noget jeg ikke kan li’ og det har jeg selvfølgelig også fundet her… Så mit brokke-gen kan få lidt motion 🙂

Thinktank (som er et navn store firmaer bruger for afdelinger som tænker store udviklende tanker) skriver på deres hjemmeside at denne taske er specielt egnet til brug på steder med mange mennesker hvor det kan være svært at komme frem ( altså.. en Streetwalker).. Hvis jeg skulle gå sådan et sted, ville jeg hellere klamre tasken ind til mig, for lynlåsene er placeret så yderligt på tasken at selv den grønneste lommetyv kunne fingre den op på mindre end 1 sekund.. Man kan selvfølgelig bruge de dertil fabrikerede huller til en hængelås, men hvem gør det…? Samtidig kan lynlåsen også hænge fast i grene og alt mulig andet når man går i skoven og det er træls..

Efter min mening er den bedste tyveribeskyttelse på en taske de der “lommer” hvor man trykker sin lynlås ned i til sidst. Det gør at det tager en tyv et par sekunder mere at få sine lange fingre derned og man kan så nå at give ham et håndkantsslag i nakken og knække hans underarm og smide ham over i en frugtbod… Jeg ser mange platte actionfilm (aaahhhh, Steven Seagal, min helt)…

Udover det tyvetækkelige aspekt, er lynlåsen produceret af verdens største lynlåsfabrikant, ykk. Lynlåsen på denne taske er deres såkaldte “rcq” lynlås (nej det er ikke dagens kode) som er en af de bedste lynlåse på markedet og det er den samme som der sidder på de fleste high end tasker som blandt andet på Lowepro’s tasker, så de er rigtig rigtig gode og holdbare.

Nå men det handler ikke altsammen om plads og kvalitet, men også om komfort.

Skulderremmene på Streetwalker Pro er en anelse hårdere end for eksempel lowepros, men jeg tror at de tilpasser sig ens skuldre bedre efter lidt brug. Rygpolstringen er rigtig god og når man får den spændt rigtigt på, sidder den bare super godt og man føler man kan gå langt med den.

En meget lille detalje som jeg ikke helt ved om det er et minus eller ej, er at bælte remmen man har om maven, er 1cm smallere end lowepros og den føles derfor en smule mere “gnavende” på flæsket vi alle har på siden. Jeg bruger godt nok sjældent bælteremmen, men hvis jeg gjorde, ville jeg nok sætte lidt ekstra polstring på..

Hvad så, har Thinktank virkelig tænkt store tanker, eller har de tænkt for meget..?

Faktisk, så lever de op til deres navn. Jeg synes Thinktank på de fleste punkter er kommet med noget nyt og bedre, men de har måske lige gået lidt for meget amok med de små fine rum.

Alt i alt er det en rigtig lækker taske som faktisk kommer til at erstatte min gamle Lowepro. Den er mindre og mere kompakt og det er meget nemmere at organisere grejet i hovedrummet. Samtidig virker den utrolig robust og stoffet er slidstærkt. En lækker taske.

Den får da godt nok lige 7 ud af 9 stjerner herfra.

Så er der vel bare at sige.. TUSIND TAK for julegaven Kamerakompagniet! Det var godt nok pænt af jer at GIVE mig denne taske, det er jeg rigtig nok glad for….. Hvad siger i…? skal i have den igen…? Jamen.. Jamen…. NÅ, så må jeg jo hellere købe den, men til nedsat pris, for nu er den jo brugt 😉

Relateret indlæg

25 Kommentarer

Anders december 19, 2010 - 1:04 am

Fundet!
Hvis jeg så bare kunne finde det forbandede link i Brian’s indlæg d. 18.

Besvar
Catarina december 19, 2010 - 9:40 am

Ja, nu var det jo Brian der skrev indlægget (Hint) 🙂

Besvar
Jesper Videbæk december 19, 2010 - 10:22 am

Jeg synes heller ikke det var pænt af Brian at smide koden i tørvebryggen.

Besvar
Jesper Videbæk december 19, 2010 - 7:09 am

Street credit +1

Besvar
Catarina december 19, 2010 - 8:37 am

God gennemgang og det er da vildt at den er dybere end Lowepro. 🙂

Nå må heller kikke efter linket. 😉

Besvar
Catarina december 19, 2010 - 9:26 am

Street credit +1 😀

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 19, 2010 - 9:54 am

Tak for kommentaren Catarina 🙂 Det er sjældent at man får kommentarer som ikke udelukkende omhandler koderne i disse dage 😉

Besvar
Catarina december 19, 2010 - 9:57 am

😳 ja, jeg må indrømme at der vist er gået lidt for meget koderi i kommentarene, men ikke desto mindre, så “labre” jeg nu stadig alle jeres indlæg i mig og får mig til tider et rigtig godt grin. 😀

Besvar
Jesper Videbæk december 19, 2010 - 10:18 am

Jo, i jagten på koderne glemmer man vist at kommentere indholdet.
Jeg læser nu hvert og et, med stor interesse og synes faktisk at niveauet har været imponerende højt.

Besvar
Anders december 19, 2010 - 10:20 am

Ja, jeg kan også kun tilslutte mig koret.
Synes det er fantastisk at i tre kan blive ved med at lave så interessante og sjove indlæg 🙂
Rigtig god anmeldelse af tasken Kasper!

Besvar
Morgenhygge december 19, 2010 - 9:25 am

[…] og hygger med frisk brød, brunsviger, masser af dejlig varm te og med at finde dagens kalenderlåge link i verdens bedste julekalender for fotointeresseret (ja, så fandt jeg det lige mens jeg skrev […]

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 19, 2010 - 10:50 am

Ej hvor er i søde allesammen 🙂 Tusind tak for kommentarerne, nu bliver jeg helt flov, det skulle slet ikke lyde som en klagesang, vi synes også det er monster sjovt at finde på nye gemmesteder og høre om i kan finde dem 😉

Besvar
Søren Skovsgaard december 19, 2010 - 11:27 am

Fundet….

Faktisk imponerende at Mads kan være minimum 10 koder bagud, når man tænker på at der nu har været 19 indlæg med koder i, og af disse har Mads selv skrevet de 5 (man kan vel antage at han har fundet koderne i sine egne indlæg, eller hvad?)

Jeg håber ikke at han hacker Brian’s mail og dermed får det samlede beløb til og med den 18 vi sendte Brian i går, og dermed kun skal bekymre sig om den sidste uges tid.

Derudover spændende indlæg, i det jeg går med tanker om at få en taske som alternativ til min Lowepro Rover AW II…

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 19, 2010 - 12:18 pm

Hrm hrm… øøøh jaa, det kan du have ret i Søren.. Du holder godt nok bedre øje med tingene end jeg selv gør.. 😉 Jeg tror Mads har gjort det så svært for sig selv at han ikke engang kan finde sine egne koder. Men du har ret i din bekymringer om jeres indsendte koder. Mads sendte et memo rundt i går hvori der stod at han gerne ville have de indsendte kalendere så han kunne “tjekke” dem… Jeg tror der foregår noget lusk!

Jeg synes helt klart at Streetwalkler er et godt alternativ til de kompakte lowepro. Hvis ikke andet, så i det mindste bare for at prøve noget andet end det man altid har haft, for Thinktanks takser er mindst ligeså gode som de andre.

Besvar
Frederik Overgaard december 19, 2010 - 1:14 pm

Det var dog utroligt – har ikke rigtig været på siden d. 15., så 3+ i street til mig 🙂

Tak for en god test – ser ud til at være en fin taske..

Kan man stadig indsende samlet beløb fra i går?

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 19, 2010 - 1:36 pm

Tak for kommentaren Frederik 🙂 Det er desværre for sent at indsende det samlede beløb, men der er ingen der kan tage din streetcredit fra dig 🙂

Besvar
Brian december 19, 2010 - 6:16 pm

Nu overruler jeg lige Kasper og siger at det kan man godt…

Der er åben indtil vinderen er fundet!

Besvar
Frederik Overgaard december 19, 2010 - 6:21 pm

Jamen så vil jeg skynde mig at sende 🙂

Tak til brian og tough luck til Kasper 😉

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 20, 2010 - 8:01 am

Damn….. Havde håbet selv at vende den præmie… 😉

Besvar
Gorm Branderup december 19, 2010 - 1:25 pm

Fedt med andre takser end lowepro, jeg har sådan en “slingshot” (eller hvad den nu hedder – som har en rem over skulderen så man hurtigt kan komme til udstyret. Jeg er bare blevet så øm i skulderen fordi udstyret vejer lidt for meget.
Har derfor investeret i en “Kata” hvor jeg har et ekstra rum til dagsture, samt plads til laptop. – Nederst er der rum til kameraet plus lidt udstyr. – Den sidder perfekt på ryggen og fordeler vægten godt.
Og en god detalje er at den er gul indvendigt, det er fedt hen på aftenen, at man stadig kan “se” fornemme rummenes inddeling.

Streetcredit + 19 eller hvordan gør I det op???

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk december 19, 2010 - 1:42 pm

Kata ser også rigtig gode ud og jeg har det ligesom dig Gorm, at det gule er rigtig smart og praktisk. Der er da overhovedet ingen grund til at det skal være gråt og kedeligt som i de andre mærker? Ja medmindre man tæller tordenfluerne med når de overfalder det gule og man ikke kan have tasken åben 😉 Jeg håber jeg snart får fingre i en Kata så jeg kan kigge lidt på den også.

Streetcredit er en mærkelig størrelse. Jeg vil nok sige at alle jer som stadig hænger i med at finde koderne hver dag, godt kan gange jeres med 10. Det vil sige at du nu er oppe på 190 Streetcreditpoint 😉 De kan byttes til flyvetid i Fotomalias privatflyver 😉

Besvar
Brian december 20, 2010 - 10:21 am

Det er en fed taske, jeg fik også lige kigget lidt på den inden den røg videre til Kasper..

Besvar
Fotokonkurrencen “Helt Vildt” | FotoMalia november 12, 2012 - 11:09 am

[…] Hvis du vil læse Kaspers test så tryk her […]

Besvar
Helt vildt (husk det nu!) | FotoMalia november 20, 2012 - 8:51 am

[…] Hvis du vil læse Kaspers test så tryk her […]

Besvar
Så er der sidste chance (“Helt vildt”) | FotoMalia november 24, 2012 - 9:05 am

[…] Hvis du vil læse Kaspers test så tryk her […]

Besvar

Smid en kommentar til os