Fire måneder med et Point’n’Shoot + en konkurrence

af Jakob Kjøller

Hvad sker der, når man putter et point’n’shoot-kamera ned i sin højre bukselomme?

At forfalde til et point’n’shoot-kamera.

Som tideligere nævnt, blev jeg udfordret lidt på, hvilket grej jeg brugte. Det kan du læse om i denne artikel: Hvad har du i hænderne?

Nu er tiden så gået, og mit “9-Five”-projekt er ved at nå sin afslutning. Mit projekt er fotograferet på det kontor, hvor jeg har min daglige gang for at tjene lidt til huslejen. Grunden til at jeg valgte at bruge et Point’n’Shoot kamera, er ret enkel. Det er småt, jeg kan altid have det med mig, og det er på ingen måde skræmmende for folk omkring mig.

 

Ja ja, jeg ved godt, at mobiltelefoner har et super fedt kamera, og det bruger jeg også en del. Men men men, der er noget omkring et “rigtig” kamera, noget man kan holde i hånden med en rigtig udløserknap. Det er nok grejnørden i mig, men telefonen bliver aldrig et “rigtigt” kamera for mig. Det er i min bog en noget laaaaangsom nødløsning. Jeg skal altså have noget, der er hurtigt, og der skyder, når jeg trykker på udløserknappen.

 

OLYMPUS TOUGH TG-5

Da jeg havde nogle specifikke krav, så fald valget på et sort Olympus Tough TG-5,  hvilket også var et kamera, jeg var blevet anbefalet. Kameraet fås i både sort og rød, men det eneste der må være rødt i min verden, det er den Ferrari 488 Pista, der holder ude i min garage (I wish).

Kravene til kameraet var enkle:

  • Det skulle kunne være i min lomme.
  • Det skulle kunne skyde RAW.
  • Det skulle være hurtigt.
  • Det skulle helst kunne noget, som mit DSLR ikke kunne.

Da TG-5 er meget fladt med et objektiv, der er inde i huset, så kan det være i min lomme, også selv om det er tændt. Derudover er det det eneste kamera i “Tough” klassen, der, så vidt jeg kan se, kan skyde Raw. Det tænder så hurtigt, at når jeg har det i lommen, og jeg tager det op, er det tændt, inden jeg når øjet. Sidst men ikke mindst, så er det vandtæt, hvilket er en KÆMPE fed ting 🙂

Kameraet + et ekstra batteri og en ekstern oplader, blev bestilt, og det har fulgt mig i tykt og tyndt lige siden.

 

Dogmer og benspænd

I dag for godt et år siden stod jeg på Fatamorganas Visuel Storytelling masterclass (læs her, her og så lige Jons her ), hvor Mette Frandsen fortalte om hendes lille Contax T3 35mm filmkamera, og at det var det, hun lavede sine projekter med. For at være 100% ærlig, så kan jeg godt huske, hvad jeg tænkte. Og den lader vi lige være der, for jeg er blevet klogere.

Forleden, da jeg fik idéen til dette indlæg, hev jeg fat i Mette Frandsen, bare for at høre om, hvorfor det var, hun havde valgt at bruge et Point’n’Shoot kamera, frem for et “rigtigt” kamera?

Her er opsummeringen af, hvad Mette fortalte:

Grunden til at jeg har valgt et Point’n’Shoot kamera, er at jeg ville have noget, der ikke stod mellem mig og dem, jeg fotograferer. Noget, der er så småt og ufarligt, at det er mig, Mette, fotografen, der møder folk og ikke mit kamera.

Grunden til at jeg valgte mit Contaxt T3, var at var vigtigt for mig, at kameraet bare tager et billede, når jeg trykker på knappen. LIGE når jeg trykker på knappen. Ikke et til to sekunder bagefter. Og det var der ingen digitale Point’n’Shoot kameraer, der kunne på det tidspunkt, jeg købte mit T3.

Mit kamera arbejder med nogle uforsigeligheder, som jeg vælger at holde af og omfavne, som gaver – også selvom jeg måske slet ikke kan bruge billedet, der kommer ud af det. Til gengæld er der imellem disse også nogle perler af fotografier, som jeg ikke ville kunne komme frem til via søgeren og fuld kontrol over teknikken og universets gåder.

Selvfølgelig var samtalen mellem Mette og jeg meget længere, men den kunne koges ned til dette. Og der kom da også nogle indrømmelser fra min siden af, omkring det der med et Point’n’Shoot kamera. Mette er også speaker på Step-Up søndag den 21 Oktober 2018, og vil du være sammen men en, der om nogen taler og tænker fotografi, så er det Mette, du skal møde.

For mig, i mit projekt, der er mit dogme, at det er optaget i sort og hvidt med en undereksponering på -1 stop og flashen sat til en eksponeringskompensation på +1. Dette giver mig et hårdt kontrastfuldt fotografi. Derudover skal alle fotografierne tages på et enkelt kontor eller på vejen til og fra det.

 

 

Er du nysgerrig på mit projekt, så tag et kig på min IG-profil https://instagram.com/JakobKjoller, hvor det bliver vist pt. et billede af gangen.

 

Hvorfor fotograferer du egentligt?

En af de utvivlsomme foredele, der har været ved at pille teknikken af mit fotografi, er at jeg er blevet meget bevist om, hvorfor jeg fotograferer. Og det er ikke længere for at finde en undskyldning til at købe nyt grej men fordi, jeg har noget, jeg gerne vil udtrykke. Noget om mig selv, min familie, mit liv, måske om dig og resten af verden.

 

 

Derudover er fotografiet universelt. Det er noget, alle kan forstå, og er det taget “rigtigt”, er det noget, der påvirker de fleste.

Da Jon og jeg på mange måder er forskellige, men alligevel ens, bad jeg ham forklare, hvorfor han fotograferer. Her er Jons svar:

“I fotografiet har jeg et grænseløst sprog, hvor jeg kan udtrykke mig frit. Jeg kan fortælle andres historier. Og mine egne. Jeg kan fortælle virkelige historier, jeg kan opdigte historier, og jeg kan blande virkelighed og fantasi.

Fotografiet er min egen, visuelle legeplads. Her kan og må jeg alt. Jeg kan lege og have det sjovt. Jeg kan fordybe mig. Jeg kan dykke ind i mig selv og arbejde med mine tanker og følelser og mit syn på min omverden. Jeg kan bruge fotografiet politisk. Jeg kan bruge det kunstnerisk. Det er en æstetisk udtryksform, der fortæller uendeligt meget uendeligt simpelt.

Med fotografiet får jeg afløb for mit indre. Som terapi. Jeg slipper mine følelser ud i fotografiet. Glæde og sorg. Frustration og begejstring. Kærlighed og melankoli. Fotografiet er en permanent tilstand. En fri tilstand. Når jeg fotograferer, er jeg fri. Derfor fotograferer jeg.”

Konklusionen

Jeg går næsten aldrig uden for en dør uden at have et kamera i lommen eller i tasken. Jeg så gerne, at der blevet lavet et TG-5S med en fullframesensor – bare det ikke blev større. Men i mellemtiden fotograferer jeg og mit TG-5 videre 😉

Konkurrencetid

Men hvad skal hele denne lange smøre gøre godt for?

Jo, det er på tide med en konkurrence. Denne konkurrence er, ligesom den plejer at være, næsten fuldstændig fri på nær et emne.

Emnet er “Hverdag“. Dit job er derfor at afbillede din hverdag på den ene eller den anden måde. Inden den 20. november skal du have indsendt et billede (og kun et) til os, der viser os en del af din hverdag.

Præmien er et sæt dagslys-kontorlamper fra Needlite og vinderbilledet vil blive publiceret den 30. november 2018.

 

Needlite giver dagslys (fuldspektrum) med en farvetemperatur på de krævede 6.500K, og skaber forbedret lys omkring skærmen, når der skal redigeres. Et sæt af to lamper, der giver justerbart dagslys uden at reflektere i skærmen eller være i vejen. Needlite er et danskudviklet og –designet produkt, og er bl.a. resultatet af de mange muligheder moderne LED giver for effektiv styring af lys.
– Preben Bitsch, Fotograf  & Ejer af Needlite

Info om hvordan du sender billedet ind til os, kan du læse her, og da billedet ikke må være ældre end i dag, tirsdag den 9. oktober 2018, så det er bare om at komme i gang med at fotografere 😉

God fornøjelse!

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Henry von Würden oktober 10, 2018 - 10:22 am

Needlite de ser rigtig smarte ud, men jeg er ret sikker på at dagslys ikke er 6500 Kelvin men 5000 Kelvin.
5000 Kelvin er udendørslys på en skyet dag midt på dagen.
Det er rigtigt at skærmen skal sættes til 6500 Kelvin lidt afhængig af farveprofil og lysstyrke, men belysningen omkring skærmen skal være 5000 Kelvin. Og belysningen omkring skærmen skal så være en blændeværdi svagere end selve skærmen
Så jeg tror ikke helt det fungere med farve foto og 6500 Kelvin lamper, men ellers kan jeg godt se det er en god design løsning 🙂

Besvar
Camilla oktober 29, 2018 - 10:45 am

Det lyder spændende. Jeg må igang med at fotografere.

Besvar

Smid en kommentar til os