Funktionsknapper

af Ard Jongsma

Jeg spiller klaver på mine kameraer med en funktionsknap for alt som jeg skal have hurtigt adgang til. Gør du også? Fortæl os om det!

Funktionsknapper?

Jeg fokuserer med min tommelfinger, som jeg også bruger til at dreje på det bagerste drejehjul, til at skifte fokuspunkt og til at skifte mellem matrix- og spotlysmåling. Jeg skyder med min pegefinger – duh, men den bliver selvfølgelig også brugt ved ISO skift, og programskift, samt ved drejehjulet som jeg skifter blænde med. Jeg bruger min langefinger til at skifte fokusindstillinger sammen med tommelfingeren på det basgerste drejehjul. Min ringfinger bruger jeg til eksponeringslås. Den har ingen følelse i spidsen længere! (Det er ikke løgn!) Så da Nikon D5 kom med endnu to frit programmerbare funktionsknapper. En til lillefingeren, også til højre for objektivet, og én bagerst på kameraet, som  erstattede voice memo knappen. Jeg var – som jeg skrev in min anmeldelse i himlen.

Jeg har nu fotograferet med kameraet i et år, og bruger knappen i bunden på forsiden kun lidt. Jeg har slet ikke brugt knappen på bagsiden endnu. Den står stadigvæk på voice memo, hvilket er en fornuftig funktion som jeg desværre aldrig bruger.

En gang imellem prøver jeg at skifte til noget andet: digitalt ‘vatter’pas, flashlås eller god gammeldags preview af billedet med lukket blænde. Men det bliver aldrig hængende. Jeg bruger det ikke.

 

Nikons D750 har én Fn knap til højre for objektivet. På D5x00 serien er der kun én Fn knap, på venstre side, tæt på objektivet. Den kan nås med tommelfingeren når man holder et objektiv.

 

Man kunne jo…

At jeg ikke har programmeret funktionsknappen anderledes er ærgerligvis ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg ville kunne bruge den til. Jeg er pissemisundelig på Canon brugere fordi de kan gå fra enkeltskud til servo med funktionsknapper. Jeg skal dreje på en knap i toppen af kameraet med venstre hånd – bevares – og kan aldrig huske om jeg skal klikke den to, tre eller fire gange. Med andre ord: når jeg skal skyde action skal jeg først tage kameraet ned, finde mine læsebriller, dreje på en knap i toppen af venstre side af kameraet og… øhhh… for sent igen. Pis!

 

 

Alternativet er at indstille kameraet til at reducere burst knappen i bunden af kameraet (venstre) til bare to eller tre muligheder. Det kan man i menuerne og det virker, men ikke med håndholdte større objektiver, som kræver at du har din venstre hånd under objektivet. Og jeg harb altid hånden under objektivet. Den tommelfinger er altid optaget ved fokus- og zoomringene.

 

 

Gemme de tre basisværdier?

Noget som jeg endnu hellere ville kunne bruge funktionsknapperne til er noget som det er mig en gåde hvorfor vi ikke kan. Hvorfor i hulen kan vi ikke programmere to eller tre kombinationer af lukkertid, blænde og ISO og rulle igennem dem med en kombi af en knap og et drejehjul.

Man kan jom gemme en fokusafstand, og ligefrem genkalde den med en… funktionsknap!

Sig mig, hvor lang tid siden er det, at vi havde Commodore 64 og programmerede i Basic? Hvorfor kan et moderne kamera ikke huske et par favoritkombinationer af lukkertid, blænde og ISO? Det er jo et værktøj som er skabt til fotografer – endnu en gang duh… – med en processorkraft som nogle computere ville være misundelige over og som koster, i tilfældet Nikon D5, et halvt hundrede tusind kroner.

Det ville gør M indstilling meget mere brugbart fordi man hurtigt ville kunne skifte mellem nogle grove indstillinger og så finjustere indenfor overskuelig tid. Det ville også være ekstremt nyttigt til teater- og koncertfotografering, hvor lyset tit skifter mellem et par indstillinger og matrix lysmåling tit er håbløs fordi det er så lille en del af billedet som skal eksponeres korrekt i dramatisk lys. Det er i de situationer jeg udviklede teknikken i at skifte til spotmåling med tommelfingeren, finde et kindben og låse eksponeringen med den nu ødelagte ringfinger.

Nåh, men det har Nikon heller aldrig tænkt over. Så vidt jeg ved i hvert fald. Jeg giver flødeboller til den første som viser mig at jeg har misforstået noget.

 

Minimum lukkertid i blændeprioritering

Noget andet som giver mig hovedpine og som jeg ville ELSKE at kunne justere med en funktionsknap er minimumlukkertid i blændeprioritering eller A for Aperture (Av for Aperture Value på Canon). Den står af hensyn til hvad jeg ved er minimum på min 200mm/f2.0 med VR på 1/160 hvilket er for lidt ved hurtige bevægelser uanset objektiv. Som regel opstår sitationer hvor jeg akut får brug for en hurtigere lukkertid ret uventet. Så er der ikke tid til at dykke ned i menuerne og skifte indstillinger. I dag er jeg så nødt til gå over til manuel (M), finde en hurtig kombination af blænde og lukkertid og lade Auto-ISO klare resten. Det ville være så meget nemmere at lægge skift af minimum lukkertid i A/Av under en funktionsknap med drejehjulindstilling.

 

Hvordan gør du?

Funktionsknappernes funktioner tildeles i menuerne (Custom Settings: F på de nyeste Nikon kameraer og Custom Function – C.Fn på Canon) og de kan gøre meget besværligt arbejde en hel del mere behageligt.

Hvad gør du selv? Vi vil meget gerne høre hvordan I bruger jeres funktionsknapper. Lær os noget! Vi trænger også til inspiration en gang imellem! Kommenter gerne her eller endnu bedre: under linket til denne artikel på Facebook.

Relateret indlæg

1 Kommentar

René Bang maj 7, 2017 - 3:58 pm

FUNKTIONSKNAPPER?
Jeg bruger de samme funktioner som dig.. Og alligevel gør vi det sikkert forskelligt, derfor er det herligt der er så mange muligheder.

MAN KUNNE JO…
God ide, selvom jeg har det fint med et drej/klik= CL – 2 klik =CH
Fik jeg muligheden, ville jeg nok bruge den.

GEMME DE TRE BASISVÆRDIER?
Det lyder som en sjov feature, men hvor brugbart det egentligt er, kan jeg ikke selv få øje på.
Husk at du har muligheden for hurtigt tilgængelige personlige menu´er.

MINIMUM LUKKERTID I BLÆNDEPRIORITERING:
Du fryser blænden, vil gerne låse til given minimumlukker og eneste parameter der er tilbage er ISO.
Derfor Har Nikon en funktion som hedder autoiso med mulighed for indstilling af ønsket minimumslukkertid.

Altid gode artikler fra din hånd som lige gør, at man lige skal tænke efter og det er jo aldrig helt skidt..

Besvar

Skriv et svar til René Bang Cancel Reply