Det er godt at blive rusket lidt i

Som nogle måske har fundet ud af, har jeg holdt et års “pause” med mine egene workshops. Grunden til det var, at jeg selv havde behov for at få et ordentligt spark bag i, når det kom til mit fotografi.

Det er jeg så i den grad fået 🙂

Hvad er der så blevet rusket i?

Jo, alt så at sige. både i privaten og i fotografiet. For at starte med privaten, er jeg rundet endnu et skarpt hjørne (de 40), der kostede mig et Leica M10. Derudover kom der i Januar en lille pige ind i familien og ja, hun er allerede ved at blive stor. Men inden hun blev for stor har jeg fået introduceret hende til mit online mentorship, så hun bliver en Kick Ass fotograf, når hun runder de 10 😉

 

Lille pigen med på vores gruppe møde, hvor vi diskutere billeder. Ja, hun syntes faktisk det er skide skægt, når David snakkede.

 

Dermed et fint lille segway over til fotografiet og min lille rusketur. Jeg har været igennem en hel del, det startede med at vi fik afholdt det første Step-Up i Januar og det næste i Oktober. Efter de to events, fik jeg i den grad opbygget et nyt og spændende netværk af fotografer, der har været mere end villig til at sparke mig i de rigtige retninger.

Det har resulteret i hele to gange på Fatas masterclasser, først Mette Frandsens  Visuel Histore fortælling (10 uger med to weekender og hver mandag aften)) og derefter Søren Rønholts Portræt udgave (8 uger med 3 weekender og hver onsdag aften). I mellem tiden har jeg været en tur på Santorini på bryllups workshoppen Caldera Workshop (en uge på Santorini i Grækenland) og sidst men ikke mindst, har jeg startet et drømme mentorship med Magnum og tideligere National Geographics fotograf David Alan Harvey (6 måneder med online møder).

Det har været en dyr “rusketur” både i penge og i tid, der har været lange uger med meget lidt hygge tid om aften og i weekenderne, men det har været det hele værd. Det hjælper også lidt på det, når man har startet to projekter, det ene er afsluttet og det andet “9 to five – for the family” er på trapperne 🙂

Fata

Kender du ikke Fatamogana også kaldet Fata mellem venner, så er det vist nok danmarks eneste fotografiske billedekunst skole. Fata har mildest talt et andet syn på fotografiet end jeg havde da jeg startede. Ok, fair skal være fair, jeg kommer nok aldrig heeeeelt over i Fatas tankegang, da jeg stadig er “mig” og det vil jeg altid være. Men turen på Fata har i den grad åbnet mig op for hvad er godt billede er, ikke mindst at et billede skal laves med hjertet ikke altid hjernen.

 

Hele to “udstillinger” på fata blev det til.

 

Jeg har fået en helt anden forståelse for billedesprog/syn og sammenhængen mellem hvem fotografen er som person og hvad denne skyder og levere af billeder efterfølgende.

Morten Bo her er grundlæggeren af Fata

 

 

 

Caldera Workshop

Jeg havde en klar idé om, hvad bryllups fotografi er og skal være. Det har også været grunden til at jeg stille og roligt har skruet ned for mine bryllups opgaver. Men efter en tur til Santorini i Grækenland, kom jeg helt sikker på andre tanker og jeg er ved at lave et sprit nyt site klar, kun til bryllupper.

Workshoppen var spækket med vanvittige interessante speakere, hvor vi fik lov til både at blive inspireret og skyde billeder. Igen for at være helt fair, skød jeg ikke særligt meget primært fordi, at jeg ikke er god til at skyde sammen med en masse andre, jeg er simpelthen nød til at gå egene veje.

Men nu er der jo ikke altid et spørgsmål om antallet af billeder, men om de billeder man VIRKELIG er glad for og dem var der en håndfuld af fra hver session.

 

Den sidste aften for mig, da jeg forlod workshoppen før den var færdig, grundet jeg skulle hjem til familien og en opgave, var intet mindre end..


Nå ja, jeg er også begyndt at snakke GIF :p
 

Vi fik en lille udfordring Eric-René Penoy “fortæl en historie med dine billeder”, den skulle have en start, midt og slutning, ellers var det helt op til os selv, hvordan vi ville gøre det. Så jeg gjorde det på min måde 😉

Erik-René spurgte os også en af dagene, dette ret enkel spørgsmål, et at af de der spørgsmål, der er lidt drilske; “Hvem skyder du for, når du skyder bryllupper, brudeparret eller dig selv?”. Folk var længe om at svare og svarede tøvende “Brudeparret”, hvor efter han selv svarede “Jeg skyder for mig selv og til mit galleri, på den måde få jeg altid noget godt med hjem, som både de og jeg bliver glade for”….. Det var et svar jeg tog til mig og det er blevet grund pillen i alt jeg laver idag.

I dag har jeg for alvor fået lysten til at skyde bryllupper tilbage, den har ellers været gemt lang, langt væk.

Går du med en bryllups fotograf i maven, kan jeg anbefale at du tager en af de udenlandske workshops, med fotografer der både arbejder lokalt og rejser verden rundt. Du kan skrive dig op til Calderas nyhedsbrev her.

David Alan Harvey Mentorship

Ja, her er jeg ikke helt færdig endnu, faktisk har jeg hele to måneder endnu og derfor kan jeg ikke helt komme ind på detaljerne og en endelig konklusion endnu.

Men jeg kan sige, at det er fedt og som jeg snakkede om forleden i “Hvad har du i hænderne” så har det i den grad udfordret mig, på det med at “tage billeder” og gerne hele tiden.

Men en af de ting jeg virkelig har lært,  er det konceptet “authorship”. Det var ikke helt en tanke jeg forstod inden, eller jo, jeg ved hvad en forfatter er, det er en der skriver bøger, jeg havde bare ikke kædet det sammen med fotografiet. Det har jeg idag også i den grad.

Derudover har det også startet mit andet projekt  jeg “9 to five – For the family”, dette projekt skulle gerne være klart til efteråret og så må vi se hvad der sker med det 🙂

Summa summarum

Jeg har haft et vildt år og der er sket en del for mig i fotoland, især når det kommer til at læse og forstå fotografiet. Det er på mange måder blevet meget mere simpelt og lige til, før havde jeg det med komplicere tingene en del, i dag er det mere lige til og fra hjertet om man vil.

Det har også været ret specielt at andre fotografer har bemærket, at jeg i dag er en helt anden fotograf med andre holdninger omkring fotografiet, på både godt og ondt.

Men har jeg så opgivet alt det jeg var i forvejen? Nope, nej, overhovedet ikke, jeg har bare fundet min vinkel på alt det her, og det er mega fedt.

Men nu er mit sabbatår slut, min hjerne og krop er ved at springes af idéer og projekter, forhåbentligt kan jeg få nogle af de rigtige fede i gang omkring det nye år, men det må tiden vise 🙂

Jakob Kjøller

Som den eneste Kjøbenhavner, driver den hårdtslående Jakob, dagligt sin egen virksomhed, hvor han både arbejder som fotograf og konsulent.

Siden 2009 har Jakob været en aktiv fotoblogger, på sin egen blog, og i 2015 slog han sig sammen med fotomalia.

Ud fra devisen: "Hvad skal vi med søvn?" og "Det prøver vi squ lige!", er Jakob (kærligt) blevet beskrevet som en sæk lopper, han har alt for mange idéer og, alt for lidt tid til at arbejde med dem.

Se hans website her

You May Also Like

Hvorfor naturfotografi?

#nårinstagramtagerover

CEWE fotobog

Fælles forår.

4 thoughts on “Det er godt at blive rusket lidt i”

  1. Må man spørge hvad du har betalt for alle de forskellige kurser og workshops. Det er jo ikke just billigt at smutte afsted så mange gange, men det er naturligvis en investering i fremtiden.

    1. Hej Peter

      Ja det må du såmen godt 🙂

      De to på fata koster ca 11.500 kr stykket, Turen til Santorini var knap 20.000 kr (med fly, kost og logi var en del af prisen), mentorshippet er 4500$.

      Det har været lidt af en udskrivning og mentorshippet var ikke planlagt, men en pludselig mulighed jeg sprang på. Egentlig var penge sparet sammen til et nyt D850, men jeg valgte at gå denne vej i stedet, da jeg ikke har “lært nyt” i lang tid og det var svært at starte på skolen, når man er etableret med familie mm..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *