Everybody street af Cheryl Dunn

Nogle gange falder man bare over en klump guld, nogle gange er den virkelig stor!!

Da jeg forleden sad og kiggede på muligheden for at sælge videoer online, faldt jeg over “Everybody Street” på vimeo. Allerede i introen blev jeg interesseret og måtte vælge mellem at leje den til den nette sum af $4.99 eller købe den købe den til $12,99. Jeg valgte at købe den, da jeg ofte ser film som den her flere gange.

Jeg blev blæst bagover

Filmen er en dokumentar med en række interviews, med og om fotograferne Boogie, Martha Cooper, Bruce Davidson, Elliot Erwitt, Jill Freedman, Bruce Gilden, Max Kozloff, Rebecca Lepkoff, Mary Ellen Mark, Jeff Mermelstein, Joel Meyerowitz, Calyton Patterson, Ricky Powell, Luc Sante,  Jamel Shabzz.

 

Fotografen Ricky Powell

Jeg er helt sikkert til fotografi med ´nerve´ og kant, det tror jeg egentlig de fleste er. Denne dokumentar er fyldt med historier om hvorfor de har skudt de billeder, de har og hvad de har oplevet undervejs.

Udover billeder er der en video fra de samme perioder som billederne er skudt. Dette hjælper en hel del på fortællingen, dog tror jeg godt billederne og interviewsene kunne stå alene.

Bruce Davidson fortæller om hvordan han blev forelsket i mørkekammeret

Udover at høre på fotograferne, dykker de også ned i “hvad er street fotografi?”, hvilket også er interessant at høre på.

Hvis jeg ikke tager helt fejl, så foregår hele fortællingen om street fotografer i New York.

Martha Cooper fortæller bla. om hvor svært det egentlig var at fotografere grafitti på togene i byen, selv om det var noget man så over alt.

 

Jill Freedman er en hård ældre dame, der har fotograferet NYPD siden 80érne. Hvor hendes fokus var den “gode betjent” samt vise hvordan deres hverdag og liv som betjent er. Hvor Bruce Gilden og Jeff Mermelstein fortæller om, hvordan det er at blive truet på livet, efter at have taget billeder på gaden. Og Rebecca Lepkoff fortæller om Photo League og sammenligner enkelheden i fotografi med koreografi og rummet i dans.

Boogie omgås bander og kommer de steder vi andre ikke har lyst eller er velkommende.

Joel Meyerowitz har helt sikkert en af de bedste historier om hvordan han kom ind i fotografiet. Han sagde sit job op for at fotografere, uden at have et kamera og ex-chefen lånte ham et kamera han kunne starte ud med.

 

Det er fascinerende så meget historie Cheryl Dunn har fået pakket ind i den. Filmen vare halvanden time og er efter min mening tiden værd. Som sådan er det lige meget om du er til street fotografi eller ej.

En ting er sikkert, for at citere en sætning jeg har hørt så mange, mange gange det seneste år “De har noget på hjertet!“.

Her så det lidt fusterende…

Da jeg sad og kiggede efter billeder til dette indlæg, jamen så fandt jeg filmen på youtube… Så tag en kold øl, et glas vin, en kop kaffe eller hvad din yngelings drik er og læn dig tilbage for at se “Everybody street” 😉

Jeg håber du vil nyde den, lige så meget som jeg gjorde.

 

Jakob Kjøller

Med en forkærlighed for lækkert grej, er jeg Fotograf med stort F, hvor jeg gør hvad jeg kan for at holde billeder ærligt og lige til.

Jeg er i konstant bevægelse og fiser rundt i verden for at deltage på foredrag og workshops. Det er den eneste måde jeg bliver bedre på.

Du kan måske også lide

The Bang Bang Club – Nå man sidder men en klump i halsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *