Fælles forår.

Det er forår, selvom vejret hårdnakket hævder det modsatte. Men forår det er det altså. Fuglene synger, dog nærmest i trods, og blomsterne blomstrer med halvt svedne kronblade.

Men i denne uge dukker de første gæslinger op. Allerede før vi mennesker rigtigt har forstået, at det faktisk er forår, så har gæssene udruget deres æg og er på vandring med de små dunede pus. En oplevelse som, hvert år går direkte i hjertet på mig.

Og dog er de første sangfugle endnu ikke ankommet, hugormene ligger stadig og varmer sig i den kølige sol og jeg trækker jakken op om ørerne, mens jeg skuer mod horisonten efter bedre vejr.

Olympus E-M5 Meyer-Orestor 135 mm. f/2,8

Magi i luften

Men det er nu. Det er lige nu det sker. Mulighederne er enorme og kærligheden buldrer derud af. Rørhøgen finder en egnet plads til hunnens rede, men render nogle gange ind i problemer med andre Rørhøge, som har fået samme idé.

Nikon D7200, Nikon 70-300 mm.
Nikon D7200, Nikon 70-300 mm.

I haven er mejserne travlt optagne af, at gøre forårs klar og de ænser knapt nok min tilstedeværelse, ligesom Solsorten fløjter på livet løs og kæmper drabelige kampe med unge gade drenge, som prøver at narre lidt elskov ud af en hun, som måske keder sig lidt i mandens evigt fløjtende selskab. Ja det hele er så ophedet, at jeg for nyligt observerede to flagspætte hanner, som parrede sig med hinanden i ren eufori.

Ja, der er gang i den derude.

Brug det kreativt… eller nyd det bare.

Hvad skal vi så bruge det til? Vi kan vælge at lade vores kamera blive der hjemme og så bare nyde alt denne tro på livet, eller vi kan vælge vores spot ud. Vi kan sidde her og følge livet et bestemt sted. Se blomsterne vokse op og tiltrække bier og andre insekter (hvis der er flere tilbage). Vi kan vælge vores elskende rørhøge par ud og følge dem hen over hele foråret, lave et projekt måske? Eller måske kunne vi vælge at forsøge, at nå et andet udtryk i vores billeder, finde ind til det rørhøgen virkelig er, prøve os selv af…tage billeder i farve frem for sort/hvid eller omvendt. Blot for at prøve det.

Olympus E-M5 Meyer-Orestor 135 mm. f/2,8

Vi kan bruge foråret til at børste os selv lidt af. Få en lille snak med os selv, om hvad det er vi ønsker med vores fotografi. Vil vi slå igennem som fotografer, eller vil vi blot imponerer svigermor lidt (selvom det efterhånden er svært, da hun har råd til bedre grej og mere tid til sin rådighed) Eller vil vi blot tage billeder fordi andre gør det, fordi vennerne gør det?

Det sidste lyder måske lidt som om det er andenrangs foto. Men i virkeligheden så er netop dét det vigtigste i livet. Fotografer dig til et venskab, husk hinanden og nyd foråret sammen med andre. Find dit fællesskab, for det er i fællesskabet vi lever som mennesker.

Glædeligt forår!

Fællesskab? Fotokursus for børn.

Carsten Krog Pedersen

Fotograf og forfatter. En af de store, fotografiske passioner er at blande nyt og gammelt grej. Carsten samler på gamle objektiver - med egne ord subjektiver - og bruger dem som en vigtig del af den kreative, fotografiske proces. Det er den minimalistiske tilgang til fotografiet, der interesserer Carsten. Med nyt – brugt – og gammelt grej blandet, ved udelukkende at lyssætte med naturligt lys, ved at fokusere på billedskabelsen frem for grejet.

You May Also Like

Hvorfor naturfotografi?

Det er godt at blive rusket lidt i

#nårinstagramtagerover

CEWE fotobog

1 thought on “Fælles forår.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *