Fimbulvinter

af Jon Detlefsen

Throwback Thursday – vinter er sæsonen med nogle af de største udfordringer for naturfotografen – og også med nogle af de mest forunderlige eventyr

Vinter er mørke, kulde og en endeløs venten på lysets tilbagevenden. Men det er også eventyr, ubeskrivelig skønhed, kilde til mystik, myter og sagn.

“For det første kommer den vinter, der kaldes Fimbulvinteren. Da fyger sneen fra alle retninger. Frosten er da streng og vindene skarpe. Solen gavner intet. Tre vintre går ud i ét uden somre imellem, og forud forløber andre tre vintre, hvor der er hårde kampe i hele verden.” (1)

Vindende er skarpe på det norske fjeld, hvor sneen fyger og danser for fotografen. Tyin, Vang i Norge. Grej: Nikon D300s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII + Nikkor TC-17E II converter. Indstillinger: 1/2500 sek., f/11, ISO-200, 340mm.

 

VINTERDRØMME

Den er grå, mørk og våd. Vinteren herhjemme. Helt som det sig hører til i landet mellem varme og kulde. Mange ønsker sig langt væk til varmere himmelstrøg, hvor cikadesang akkompagneres af smaragdgrønne bølgers berusende brus. Andre skuer drømmende mod fjerne, sneklædte tinder, hvor det årlige adrenalinsus på præparerede bjergsider skylles ned til afterski og tyrolske toner.

Jeg drømmer om sne og frost. Både ude og herhjemme. Dette er årstiden, hvor landskabet forvandler sig uigenkendeligt og indkapsles i frostens knasende sprøde og glitrende kappe, hvor sneen lægger en rensende og bedøvende dyne over landet, og hvor den lavthængende vintersol giver fotolys i alle døgnets lyse timer.

Skægget var lige så isbelagt, som træerne her, efter et besøg i Mammoth Hot Springs på en smuk vinterdag med 25 graders frost. Yellowstone Nationalpark, Wyoming, USA. Grej: Nikon D300s + Tamron 17-35 f/2.8-4. Indstillinger: 1/250 sek., f/16, ISO-200, 35mm.

 

DE SMÅ BRIKKER

Vinter er kontrasternes årstid. Jeg slås med en udmattende, følelsesmæssig ambivalens over for vejret, der fra sit bedste vinterlune manifesterer sig som på billederne her i artiklen. Realistisk set er vinteren herhjemme dog mest grå, fugtigkold og sjasket. Uden sne og frost.

Så må man evakuere til andre himmelstrøg, hvis det absolut er sne og frost, der skal foreviges på hukommelseskortet. Eller håbe på mirakuløse vintre herhjemme, som vintrene for en tre – fire år siden, hvor Danmark ikke lignede sig selv men bragte mindelser om en svunden tid i et fjernt eventyrland hinsides vores verden.

Og som tvinger os til at sætte farten ned og minder os om, at der er større kræfter på spil. Kræfter, som, til vores store frustration og undren, er helt ligeglade med vores navlepillende ambitioner om personlig succes, vækst og fremdrift med målet om et perverst overforbrug i luksussens og magelighedens tegn.

Jeg holder uendeligt af den meget livsbekræftende begivenhed, der indtræffer, hver gang sneen falder i Danmark. Samfundet går i stå, og vi sidder hjælpeløst fast. Vi er alligevel ikke den der superart, der behersker verden betingelsesløst men blot ubetydelige brikker, der ubesværet blæses af brættet, når de store naturkræfter sætter ind.

Fussingø lige uden for Randers. Sneen falder og lægger sig tungt på stammer og grene og bidrager samtidig med et helt specielt lys, der giver billedet et malerisk præg. Grej: Nikon D300s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/250 sek., f/7.1, ISO-250, 175mm.

 

VINTER ER EVENTYR

Så kan man jo tage fri og lade sig rive med af naturkræfternes forunderlighed. Tage et tiltrængt break, ringe på arbejdet og sige, at man sidder fast i en snedrive og derefter tage en tur i skoven. Lægge stress og uendelige karriereambitioner på hylden for en dag og laden roen sænke sig med reflektioner over livet, samfundet, verden og den store mening med det hele.

I den tyste vinterverden, hvor kun den knasende lyd af fodtrin bryder stilheden, fordufter den travle, “virkelige” verden omkring. Omgivet af sne og frost og indhyllet i vinterens pastelfarver og blå skygger er det let at forestille sig hensat til et magisk land beboet af trolde, hekse og andre fabelskabninger. Eller af gamle guder.

Efter Fimbulvinteren følger verdens ende – Ragnarok:

“Mens solen sortner, synker landet, og stjernehimlens strålen forsvinder. I brusende flammer buldrer ilden, og selve himlen svides af heden.” (2)

Intet vækker fantasien, som vinterlandskabet. Og intet renser sindet, som en tur ude i det bidende frost.

Solnedgangen maler landskabet i pastelfarver på noget så sjældent, og savnet, som en dansk vinterdag med temperaturer under de minus 15 og masser af magisk sne og frost. Gudenåen ved Randers. Grej: Nikon D300s + Nikkor 300 f/2.8 VR. Indstillinger: 1/2000 sek., f/2.8, ISO-200.

 

KLÆD DIG ORDENTLIGT PÅ

Indrømmet. Der er store udfordringer forbundet med at fotografere, når det er virkelig koldt. Først og fremmest er det både meget vigtigt og meget vanskeligt at holde fingrene varme og duelige. Uden fingre intet foto. Jeg bruger handsker og luffer i flere lag. Inderst har jeg et par tynde uldhandsker med gummibelægning i håndfladen og på fingrene.

Så har jeg et par tykke fleeceluffer, hvor det yderste stykke kan vippes af, så fingrene kan komme til at betjene kameraet. I flappen, der kan vippes til side, er en lomme med plads til et lille varmelegeme. Det virker! I rygsækken ligger et par vind- og vandtætte overtræksluffer som supplement.

Vi mennesker er ikke helt så seje, som den nordamerikanske bison, der fint klarer sig i den barske vinter i minusgrader lavere end de 40 – uden dunjakke. Ok, det er selvfølgelig også nemt nok, når man har indbygget pelsfrakke. Yellowstone Nationalpark, Wyoming, USA. Grej: Nikon D300s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/3200 sek., f/2.8, ISO-200, 200mm.

Det er ikke blot fingrene, der skal holdes varme. Du står, eller ligger, meget stille, når du fotograferer, og det gælder om at være virkelig godt klædt på. Uldundertøj inderst. Intet andet virker. Uld varmer, selvom det er vådt. Dernæst uld eller fleece i flere lag, vind- og vandtætte overtræksbukser og jakke. En tyk og varm fiber- eller dunjakke derudover er noget af det bedste, du kan unde dig selv. Har du først oplevet det, vil du aldrig mere undvære det.

Sneen er kold at stå på, så et par velisolerede støvler med et godt skaft og for af uld eller lignende, holder kulden væk nedefra.

Kraftig vind med snefygning over fjeldet, samtidig med, at solen skinner, giver et særligt skær i billedet. Valdres, Norge. Grej: Nikon D300s + Nikkor 70-200 f/2.8 VRII. Indstillinger: 1/2000 sek., f/8, ISO-200, 185mm.

 

GREJ & TEKNIK

Blot et par tommelfingerregler til vinterfoto. Skyder du på blændeprioriteret, A på Nikon og Av på Canon, kan du med fordel overeksponere en smule. Sæt for eksempel eksponeringskompensationen til +0,7. Kameraet synes, der er så frygtelig lyst med alt den sne, så det vil gerne undereksponere en smule. Resultatet risikerer at blive grå og kedelig sne og ikke det rene, hvide sne, som du oplever out there. Men det skulle gerne udlignes ved at overeksponere lidt. Men hold lige øje med histogrammet, så det hvide ikke brænder ud.

Når du kommer hjem efter en dags vinterfotoeventyr, og grejet er iskoldt, dugger det til i samme nu, du tager det ind i varmen. Og det kondenserer også indvendigt, hvilket ikke nødvendigvis er helt sundt for elektronikken. Vil du gerne passe rigtig godt på dit dyre grej, kan du undgå kondensering ved at pakke det ind lufttæt, FØR du tager det ind. Så bliver dit dyrebare udstyr varmet op, uden at komme i kontakt med den fugtige, varme indeluft.

Nå ja, en lille detalje. Ånder du på kameraskærmen, mens du er ude i kulden, iser den til, og du kan ikke se en disse på den. Så lad være med det.

I Fladbro Skov ved Randers er en lille dyrehave med en flok af dådyr. En fin lille skov med fine motiver, og det hele gør sig glimrende dækket af sne i 10-15 graders frost. Grej: Nikon D300s + Nikkor 300 f/2.8 VR. Indstillinger: 1/250 sek., f/2.8, ISO-200.

 

MORALE?

Tjaa, den er vist blot, at vinteren er fantastisk, og at det bare gælder om at klæde sig godt på og tage sig nogle grejmæssige forholdsregler. Så venter eventyret lige rundt om hjørnet. Og du risikerer endda at komme til at sætte farten ned, finde ro og sætte livet lidt i perspektiv. Det giver positive udslag på din personlige cost-benefit-analyse…

DER ER STADIG HÅB

Fortvivl ej, hvis du sidder tilbage med en snert af nedtur over verdens undergang oven på Fimbulvinteren – Jorden opstår lykkeligvis på ny:

“Hun ser anden gang, jorden komme op af havet, evigtgrøn. Fosser falder, ørnen flyver derover og fanger fisk i fjeldet.” (2)

NOTER:
(1): Ragnaroks komme varsles af Fimbulvinteren, som her beskrevet i den yngre Edda fra cirka 1200 e.kr. Forfatter: Snorre Sturluson, islandsk forfatter og politiker.

(2): Vers fra Vølvens Spådom – fortællingen om verdens skabelse, undergang og genopståen. Den ældre Edda, cirka fra det 10. århundrede, ukendt forfatter.

Relateret indlæg

8 Kommentarer

Hanne Nörskau Jensen december 16, 2014 - 8:31 am

Den der bison er den gået i stå ? Den ligner en som overvejer sine muligheder i livet.

Sikke en kulde. Jeg er ikke så god til at komme ud om vinteren og slet ikke til at tage kameraet med. Ved ikke hvorfor. Det siger mig bare ikke noget og det trækker ikke i mig.

Jeg en taget et godt billede af min hund som står i kanten af Stavis åen og spejder efter nogle ænder. Alt er dækket med hvidt og åen er frosset til. Flere har spurgt hvordan jeg kunne komme så tæt på en ræv og fotografere den.

VH Hanne

Besvar
Jon Detlefsen december 16, 2014 - 11:32 am

Hej Hanne – den stener, bisonoksen. Det gør de en del. Om vinteren bruger de hele dagen på at grave i sneen for at finde noget græs et eller andet sted i dybet under. Og intet er bedre end at stoppe op og fundere over de store ting i livet, når man går der i sin daglige trummerum og alligevel ikke har andre planer. Men uanset hvor meget den resonnerer, har den ikke endet valg end at grave videre efter føde. Det er dens barske livsbetingelser. Muligvis overvejede den også at berige en ellers begivenhedsløs dag ved at sende mig en tur i kredsløb. Men i så fald blev det heldigvis ved overvejelsen.

Heldigvis for dig kommer lyset og foråret jo altid tilbage, når nu du ikke er så glad for vinter. Jeg elsker også foråret. Og der kommer helt sikkert også en “foråret er også min ynglingsårstid”-artikel her på FotoMalia. Lige som der gør med sommer og efterår:)

Du lader vel bare folk blive i den tro, at din hund er en ræv!? 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 18, 2014 - 8:58 am

Dejligt LANGT indlæg Jon 😉 men en fryd at læse!

Jeg er jo også begyndt at holde af vinteren, selv om det er så pisse koldt – jeg siger tak for påklædnings tips de handsker lyder dejlige, dem skal jeg lige se!

Besvar
Jon Detlefsen januar 13, 2015 - 10:57 am

Tak Brian – ja, du må bare trække i de lange underdrenge og kaste dig ud i kulden. Nåå nej, der er jo ingen kulde og sne herhjemme… Men det synes jeg nu ellers, du har været ret god til trods dine evige brokkerier over varmegrader lavere end regnskovens!

Besvar
Brian - fotomalia.dk januar 13, 2015 - 3:24 pm

Ja jeg er faktisk også helt stolt af mig selv… Men lige nu er vejret alt så alt andet en spændende at være ude i – ja der er helt sikkert fine billeder derude, men….

Besvar
www.jacoba.dk januar 6, 2015 - 8:14 pm

Lækkert og dejligt aktuelt indlæg… flere af billederne fik mig lige til at stoppe op, specielt den fra yellowstone hvor sneen er smeltet af termisk aktivitet

Besvar
Jon Detlefsen januar 13, 2015 - 11:00 am

Hej Jacob. Tusind tak for kommentaren. Jeg har en klar svaghed for vintervejret og tåler fint kulden, i modsætning til visse andre;) Jeg tror, håber, stadig på, at artiklen kan blive helt aktuel med masser af dejlig sne og frost:)

Besvar
Jacob Almtoft januar 6, 2015 - 8:15 pm

Der er byttet om på felterne man skal udfylde i kommentarene 🙂

Besvar

Skriv et svar til Hanne Nörskau Jensen Cancel Reply