Hvorfor naturfotografi?

Jeg sidder i naturen. Jeg har tid til at tænke og jeg har fået ro på min krop.
Kameraet ligge stille hen i tasken, mens jeg nyder stilheden, duften, visheden og mine egne tanker. Måske skulle jeg også tage et billede af alt dette smukke, tænker jeg en gang i mellem.

Måske skulle jeg? men mest af alt har jeg dog lyst til, at lade kameraet ligge og bare være tilstede, være i live. Jeg glæder mig over de forunderlige ting der findes, glæder mig ved tanken om, at vi er udsprunget fra dette og indviklet i denne forunderlighed.

Et ældre dyr end mennesket

Men hvad er så grunden til, at jeg alligevel tager kameraet op?

Nu findes der jo i virkeligheden kun een form, for fotografi og det er naturfotografi. Nogen er nok uenige i dette, men så strækker jeg mig så langt som til at sige to former for fotografi. Den ene er naturfotografi og den anden er kultur (arkitektur, bøger mv.). Og kultur er også udsprunget af vores natur, af menneskets natur!
Alt andet er i virkeligheden naturfotografi.

Portræt af et menneske

Vi har som mennesker, blot forsøgt at distancere os fra dette, i mange år og vi kalder det, måske af praktiske årsager, også noget andet. Det kan jo være svært at få arbejde som bryllups fotograf, hvis man kalder sig selv for naturfotograf. Eller som portræt fotograf for den sags skyld. Men i sagens kerne er begge dele naturfotografi. Det er en beskrivelse af menneskets natur og et bryllup, kunne lige så godt være, en beskrivelse af livet i en myreture.

Men hvorfor er dette nu vigtigt for mig at skrive?

Det er vigtigt, fordi vi mennesker har glemt, hvad vi i virkeligheden er og hvor vi i virkeligheden kommer fra. Vi er Aber. Specialiserede aber ganske vist og sidder langt ude på de tynde grene i stamtræet. Men vi er dog aber og vi er natur.

Chimpanse fra Bioparc Vallencia. Foto: Freja Bonde Pedersen

I 1990 var knapt 60% af Danmark opdyrket. i 2015 ca. 65%.

I 1990 lagde Danmark på en tredie plads mht. opdyrket areal. I 2015 var vi nummer 32 og lande som Sudan havde overhalet os med et opdyrket areal på 100%!

På verdensplan er ca. 15% opdyrket og det kan man jo sige, at det ikke er så meget. Men da 70% af verden består af vand, så er vi der, hvor lidt over en trediedel er opdyrket – Verdensbanken anslår at der kan opdyrkes 30% mere! Jeg tænker det meste af det ligger i Afrika og Sydamerika.

Og så til æblet

Tager man et æble og skærer 1/3 af, så har vi hvor meget der er landjord. Skærer vi 1/3 fra denne, så har vi hvad der er opdyrket og ser vi på hvad der så er tilbage, så er det bjergkæder, skove, ørkner og enge samt ikke mindst bebyggede arealer.

Er dette i virkeligheden til gavn for os selv? Eller Burde vi kæmpe for vores liv her?

Fængslende udsnit fra skoven

Kameraet er mit våben tænker jeg trodsigt, mens jeg med stive øjne stirrer ind i den rolige og stille skov og ser et flygtigt glimt af mig selv.

(Kilde bl.a. GeoTema.dk)

Carsten Krog Pedersen

Fotograf og forfatter. En af de store, fotografiske passioner er at blande nyt og gammelt grej. Carsten samler på gamle objektiver - med egne ord subjektiver - og bruger dem som en vigtig del af den kreative, fotografiske proces. Det er den minimalistiske tilgang til fotografiet, der interesserer Carsten. Med nyt – brugt – og gammelt grej blandet, ved udelukkende at lyssætte med naturligt lys, ved at fokusere på billedskabelsen frem for grejet.

You May Also Like

Det er godt at blive rusket lidt i

#nårinstagramtagerover

CEWE fotobog

Fælles forår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *