SENESTE INDLÆG
Farvelære / Farven gul (november 14, 2017 12:00 pm)
Mufloner i Spanien (november 10, 2017 11:21 am)
Hvad betyder 50cm….? (november 9, 2017 6:20 pm)
Hvad er meningen – egentlig? (november 7, 2017 9:44 am)

I børnehøjde

Share

At skabe et billede er ofte en svær proces, men er det muligt at vi kan lære lidt fra børnene?

I den sene aftens efterårsregn, ankommer vi til huset på Amager. En hyggelig bustur fra Thisted til København var slut.
I huset venter mine små nevøer, det er over deres sengetid, men sove kan de jo ikke før de har fået udlevet deres forventnigsfulde gæstfrihed.

Efter drengene fik os budt velkomne, fik søvnen lidt bedre vilkår og der blev ro i huset, til de voksne kunne lave lidt mad og få et glas vin.

Madlavning på Amager – Foto: Carsten

Enkle brugsregler

Ved morgen bordet sidder jeg, med en dampende kaffe og mit nyindkøbte Olympus PEN-F. En god kombination og især kameraet tiltrækker sig nevøernes opmærksomhed, med visse nervøse trækninger hos forældrene til følge. Men efter at have fået beroliget forældrene og ridset nogle få regler op for drengene, fik de lov at låne kameraet.

Regl 1 – ingen fingre på linsen.
Regl 2 – kamerastroppen om halsen.

Så afsted, brug kameraet og hav det sjovt.

Jeg var imponeret. Hvad er det børn kan, som vi voksne har glemt? Jeg tror svaret er enkelt; de kan lege! For kameraet var en leg for dem og de var ikke bange for at udfordre hinanden. “Stil dig lige sådan her”, “Frem med næven”, Gør ligesom Batman”, “Du er død nu” alle sammen udsagn fra de kamerasvingende drenge på 4 og 7 år.
Og hvilke udtryksfulde billeder. Selv af deres forældre blev der fantastiske billeder, forældre er åbenbart mere tillidsfulde, når et barn kommer med et kamera, end når en voksen stikker det op i hovedet på dem.

Mor og bror

Fokus på proces

Sjovt var det at se hvad de gerne ville fotografere. Det var deres hverdag de illustrerede. Det var deres forældre, deres leg, deres værelse og deres mad. Og det var egentlig ikke billedet der betød noget, men processen ved at skabe det. Måske er det i virkeligheden her vi som voksne kan lære noget af børnene… Processen, skabelsen af billederne, at lege sig frem til et produkt.

Min aftensmad

Oversat til voksen, vil det sikkert betyde at bruge mere tid på at tænke på hvordan du skaber dit billede. Altså at bruge din fantasi, til at forestille dig et billede på forhånd og så bagefter, lege dig frem til resultatet. En proces der vil tage flere dage for en voksen, men som for børnene tog få sekunder – fascinerende!

Rettergang ved overtrædelse af regl nr. 1

Efter den hektiske billedskabelsesproces, var overstået for børnene, gennemgik jeg lige reglerne igen. Jeg måtte så forklare lille Alfred, at der altså var kommet fedtede fingre på objektivet og viste ham hvordan det så ud, hvor efter han prompte informere storebror om, at Carsten altså havde kommet fedtede fingre på linsen!
Nå ja, fingeraftrykkene kunne jeg ikke aflæse, så jeg stod nok svagt i bevisførelsen her og det måtte være påstand mod påstand, så jeg opgav hurtigt at gøre mere ved den situation og valgte i stedet at alliere mig med en pudseklud.

Jeg kan dog kun opfordre, alle der tør, til at overlade jeres kamera til børn og prøve, at lære af deres umiddelbare billedsprog. Det var en fantastisk oplevelse og en god leg at have sammen.

Hvor ikke ander er nævnt, er billederne skabt af Alfred og Karl på henholdsvis 4 og 7 år. Grej er Olympus PEN-F med Zuiko 17 mm. f/1,8. Direkte ud af kameraet med forudindstillinger på s/h og med diverse justeringer i kameraet.

Share
Carsten Krog Pedersen

Fotograf og forfatter. En af de store, fotografiske passioner er at blande nyt og gammelt grej. Carsten samler på gamle objektiver - med egne ord subjektiver - og bruger dem som en vigtig del af den kreative, fotografiske proces. Det er den minimalistiske tilgang til fotografiet, der interesserer Carsten. Med nyt – brugt – og gammelt grej blandet, ved udelukkende at lyssætte med naturligt lys, ved at fokusere på billedskabelsen frem for grejet.

4 Comments

  1. Ej hvor sjovt. Glæder mig til mine niecer bliver større, så skal de klart låne Faster Anja’s kamera. For de skal da have sunde vaner fra start 😀
    Tak for et dejligt indlæg 🙂

    Svar
    • Carsten Krog Pedersen

      ha ha ha, Ja, sunde og lidt smådyre vaner 😉 Men det er godt at have et lege fællesskab med de dejlige unger.

      Svar
  2. Jon Detlefsen

    Yes – de er sjove og inspirerende de unger! Der er virkelig gode stemninger i billederne. Godt gået – både af ungerne og dig Carsten:)

    Svar
    • Carsten Krog Pedersen

      Ja, det eneste jeg har gjort er at holde mine nerver i ro, mens ungerne løb rundt med mit nye kamera 🙂

      Svar

Leave A Comment