Jeg er dybt forelsket i min kone, men jeg ved ikke rigtigt hvorfor!
For efterhånden en del år siden, begyndte jeg at skille gamle objektiver ad, for at samle dem igen på en ny måde. Det var ikke særligt etableret og forstandigt, men jeg prøvede mig lidt frem.
Nogle af redskaberne til at bygge gammelt grej sammen til nyt.
Mit første design
Nikon D200 og hjemmebygget objektiv.
Jeg havde ikke det rigtige værktøj, så jeg brugte en del gaffa tape, toilet ruller og plastic krus. Det kom der mange sjove ting ud af, men jeg var ikke god til at lave holdbare løsninger, som man sådan uden videre tog med i felten.
Jeg tror måske min omgangskreds, fik det lidt ondt af det med mig! Så nogle samlede deres gamle fotogrej sammen og forærede det til mig. Jeg tænkte, måske lidt grisk, til en start; lad mig bare tage det, men jeg kommer sgu nok aldrig til at bruge det!
Men det gjorde jeg og nu er mine hylder og skuffer og skabe fyldt af underligt gammelt fotogrej.
Personlighed tiltaler mig
Jeg fandt ud af at de – linserne – eller objektiverne om du vil – pludselig blev personlige. De blev til subjektiver. Der var ikke noget særligt objektiv over dem og de var alle vidt forskellige i deres udtryk.
Moderne linser (jeg ved det godt – de hedder objektiver!) er coatede og tilstræber objektivitet til det yderste. At gengive verden på den perfekte måde, her er ingen fejl måden. Lidt ligesom moderne fruentimmere, som er pumpet i læber og balder. De står så skarpt som et moderne fejlfrit objektiv. Her er der ingen fejl og mangler!
Jeg tror de gamle subjektiver har en kant der tiltaler mig. De tør være dem selv og have deres helt egen udtryk. De tør være smukke på deres egen helt unikke facon. Måske lidt lige som min kone!
Jeg er faktisk lidt forelsket i de gamle glas Men jeg ved ikke rigtigt hvorfor!
Havde de været mine koner, var jeg vist nødt til at bo et andet sted, for her er flere, end hvad er alment akseptabelt, i vores land!
Et lille udsnit af det jeg rent faktisk bruger. Jeg orkede ikke at finde alt det frem der ligger i kasser rundt omkring.
Hvordan kommer du i gang?
Vil du gerne i gang med at bruge de gamle glas, er det meget let. Gå ned til din lokale fotohandler, og køb en adapter der passer til dit kamera og til det gamle glas du nu har fundet/købt/fået et eller andet sted. Det kan være Sony E-mount, (eller hvad du nu bruger af kamera) til minolta eller til m42 fatningen, som var den meget brugte skruefatning på mange mærker fra 1938 og frem til sidst i 70`erne.
Du skal dog være opmærksom på at der på full frame spejlkameraer, kan være et problem med at spejlet er for stort og kan ramme adapteringen. Derfor har jeg valgt at købet et par gamle spejjøse kameraer, bare for at lege med gammelt glas.
Find det udtryk du godt kan lide og gå efter det objektiv, når du ska på brugtmarked. Jeg startede med at se på tusindvis af billeder på flickr, for at finde det glas jeg var specielt interesseret i. Flickr har nemlig mange flere informationer om billederne, end Instagram og jeg syntes det er et langt bedre og mere brugbart sted, end instagram.
Så god jagt derude, men husk nu; der skal også være tid til de mennesker du elsker!
