SENESTE INDLÆG

Det kan ikke lade sig gøre, Danmark er alt for lille et land.

29/09/2017
1.853 Views
Share

Jeg er på en rejse, hvis jeg skal bruge en af de der standardfloskler, der altid bliver hevet frem, når folk skal skitsere, at de knokler for at få et givent mål til at lykkedes.

Det kan man ikke leve af

Jeg har efterhånden været med i det her foto-heis i over 10 år. I løbet af de år har jeg mødt mange mennesker, der ”gerne vil leve af fotografi,” men samtidigt kom med kommentaren ”det kan ikke lade sig gøre i Danmark…”.   Det her de fuldstændigt ret i.

Og hvorfor har de så det? Nå ja, jeg er faktisk en af dem.

I mange år har jeg kæmpet for at bygge en karriere op som fotograf ved siden af mit “normale” arbejde som konsulent. Jeg har brugt et utal af timer på at skærpe mine tekniske og kreative færdigheder samt gjort, hvad jeg kunne, for at have et flot, enkelt professionelt website, der få mig til at se “pæn” ud.

Men nada – det løber på ingen måder rundt.

”Det må være mit normale arbejde,” tænkte jeg. Så jeg satte mig ned, regnede på tallene og opsagde min stilling som manager i en stor, international IT konsulentvirksomhed for at udleve drømmen som freelancekonsulent- og fotograf.  Planen var enkel, jeg ville lige tage nogle ”gigs” som konsulent, og så ville min fotokarriere køre – jeg kan jo mit shit!?

Men for fanden, det er hårdt. Man arbejder røven ud af bukserne og skal tænke på alt muligt og umuligt. Efter cirka otte måneder, og adskillige ”fuck, hvornår kommer pengene fra fotografi, hvornår kan jeg leve af det?”-spørgsmålene, faldt jeg over et speakers-event der hedder ”Way Up North” (WUN) i Stockholm – der egentlig er for bryllupsfotografer.

På anden dagen af WUN, stod det som bøjet i neon for mig, hvorfor jeg ikke kunne leve af mit fotografi. Hvorfor jeg ikke havde set det før, er mig en gåde, sådan en af de rigtige store!

IT-delen af min virksomhed, ruller derud af. Dels har jeg et godt navn og et godt cv, det spiller selvfølgeligt ind, men jeg er også ret sikker på, at der er en anden mere grundlæggende forskel.

Nemlig den, at jeg kører konsulentdelen som en virksomhed. Jeg tager min IT-virksomhed MEGET seriøst. Der er ingenting, der ”bare sker.” Jeg planlægger, regner, markedsfører, videreuddanner mig, mm.

Det har jeg bare ikke gjort med min fotografiske del, det er jo kunst ikke en virksomhed. Jeg har siddet og ventet på, at kunderne kom og smed penge efter mig. Det sker ikke, kan jeg godt afsløre.

Målet og kursen var nu klart. Jeg skulle simpelthen til at tænke på min fotografi-del som en virksomhed og tager den del ligeså seriøst. Dette er grundlaget for Step-Up: at hjælpe folk, der gerne vil leve af fotografi.

Jeg har brugt det sidste år på at tale med etablerede fotografer, høre hvilke tanker, de gør sig, og hvad de har gjort for at holde deres forretning kørende. Det er alt fra markedsføring til salgsmøder og prissætning. Jeg har taget noter, og implementerer tingene én efter én.

Indrømmet; træerne vokser ikke ind i himlen. Men jeg kan se en stille, rolig og stabil (nøgleordet må være stabil) fremgang. Ordrerne bliver større, og jeg kan tage mig bedre betalt. Men, der er lang vej endnu.

Step-Up

Step-Up den 29. oktober 2017, har jeg samlet seks af de folk, jeg har talt med. Det er seks personer, som, jeg mener, har påvirket min måde at drive/tænke min fotografiske virksomhed på.

Det er seks personer, jeg mener, du skal ind og høre, hvis du altså går med en lille spirende pro eller semipro fotograf i maven.

Som nævnt tidligere er Step-Up lavet til folk der måske går med tanker “Hvis nu bare..”, men er du bare mere til at høre nogle seje fotografer fortælle om dem selv, og det de brænder for, nemlig at tage billeder, jamen så er du også mere end velkommen.

Step-Up skal også ses som en samtale over en kop kaffe, hvor vi få lov og tid til at snakke med hinanden. Sidste gang var super inspirerende, at vi selv gik i lytte og netværks mode, så vi glemte helt at lave BTS materiale til denne gang..

 

Her skulle Theis ha været ude og tage billeder, men jeg var ikke et hak bedre.. 😉

Hvem er de seks?

 

Frøydis Geithus er nordisk (norsk) Nikon-ambassadør og en af verdens dygtigste bryllupsfotografer. Jeg kendte ikke til Frøydis før sidste Step-Up tilbage i februar, men idag går der ikke lang tid mellem vores samtaler. På Step-Up vil hun inspirer med sin stærke, personlige fortælling om sit fotografi og om, hvordan hun med stor succes bruger de sociale medier til at fremme sin forretning.

 

Mark Trustrup er nordisk (dansk) Nikon-ambassadør og bryllups- og reklamefotograf. Til dagligt så har jeg mit studio i Trust House hos Mark, så han er absolut en af dem jeg snakker med ofte. Mark er den eneste jeg kender, der regner mere på tingene end jeg gør, han er forretningsmand med stort F og et eksempel til forfølgelse, hvis man har ambitioner om at drive sin forretning til noget virkelig stort.

 

Portræt- og modefotograf Helle Moos er en af de fotografer man ikke høre om, hun arbejder bare og det har hun gjort i 25+år. Egentlig er Helle uddannet sygeplejerske og hun vil fortælle om, hvordan hun ”dumpede” ind i fotobranchen og pludselig fotograferede for de største modehuse i Paris. Oprindeligt arbejde Helle for Gunnar Larsen (Gunnar er en del af dansk fotografi historie) i Paris, og da han kom af dage blev hun ringet op: “Hvis vi sender film….”.  Nå ja, så er hun en af de mest imødekommende og søde personer jeg nogen sinde har mødt.

 

Freelancefotograf Lars Bech er uddannet fotojournalist og underviser bl.a. på Journalisthøjskolen i Aarhus. Hvis du ikke allerede kender til Lars, så vil jeg råde dig til at bruge bare 10 minutter på at finde ud af hvem han er. Han har fået priser ved Årets Pressefoto, og han laver billeder inden for en bred vifte af genrer fra reklame over portræt til dokumentar – og næsten alt der i mellem. På Step-Up fortæller han om livet som freelancer. Hvad gør man, når kunderne smutter, og hvordan får man nye? Lars var faktisk den første Pro fotograf, jeg nogensinde har kontaktet, for at få råd og vejledning.

 

Henrik Adamsen har arbejdet selvstændig som modefotograf siden 2005 og har nogle af de største modelbureauer som kunder. Henrik fortæller om den fotografiske forretning, og han lægger stor vægt på, at man som fotograf holder sig selv i ørerne og arbejder med sin billedforståelse og kreativitet. Henrik har jeg kun talt med en enkelt gang, men efter samtalen var jeg ikke på nogen måde i tvivl, han skulle bare med! Jeg har ivrigt fulgt hans arbejde for bla. Euroman igennem mange år, og er vildt fascineret af hans til tider enkelte, men kompromisløse tilgang til billeder.

 

Mode- portræt- og kunstfotograf Vagn-Ebbe Kier er en af de mest erfarne i branchen herhjemme. Til trods for sin unge alder (72), så fejler hverken øverste etage eller tungen noget, og han er ikke bange for at sige lige det han tænker eller dele ud af gode råd og meninger. På Step-Up giver han os alle et tiltrængt los bagi, når han taler om branchen, om livet som fotograf og om alt det, vi gør forkert. Vi skal lade være at ”gøre som vi plejer” og i stedet tænke nyt og anderledes for at skille os ud fra mængden.

 

Det Praktisk

For at gøre det rigtig lækkert, at vi har taget og pakket al den vide ind i SoHo i Kødbyen (København), det er et dejligt centralt sted for folk, om de kommer med bil eller det offentlige. Folkene i SoHo har sagt at de stiller nok Kaffe, The og vand til rådighed, at vi ikke går tørstige der fra, “Challenge accepted” var mit svar 😉

Lyder det som noget for dig, så koster billetterne til og med den 7 oktober 650 DKK., derefter vil de stå til 899 DKK.

>> Du kan læse mere om Step-Up og speakerne her <<

Ved du allerede nu, at du vil med (det ved du at du vil) kan du bestille billetten her

Jeg håber vi ses!!

Share

Som den eneste Kjøbenhavner, driver den hårdtslående Jakob, dagligt sin egen virksomhed, hvor han både arbejder som fotograf og konsulent. Siden 2009 har Jakob været en aktiv fotoblogger, på sin egen blog, og i 2015 slog han sig sammen med fotomalia. Ud fra devisen: "Hvad skal vi med søvn?" og "Det prøver vi squ lige!", er Jakob (kærligt) blevet beskrevet som en sæk lopper, han har alt for mange idéer og, alt for lidt tid til at arbejde med dem.

2 Comments

  1. Hej Jakob
    Fint blokindslag! Jeg har en lille kommentar!
    Ikke får at være “utidig” men alligevel. Du skriver citat:
    “Nemlig den, at jeg kører konsulentdelen som en virksomhed. Jeg tager min IT-virksomhed MEGET seriøst. Der er ingenting, der
    ”bare sker.” Jeg planlægger, regner, markedsfører, videreuddanner mig, mm”

    Jeg går udfra at du har fået en uddannelse, som it konsulent! Måske er det du mangler er en uddannelse! Som fotograf? Faget har en tendens til at være ” Frit land” altså – køb udstyr – lave en hjemmeside og så er der penge i kassen. Sådan er det ikke og især ikke i dag!
    Vh
    Michael Lange
    Fotograf og underviser ( Begge fag, med en uddannelse baggagen 🙂

    Svar
    • Hej Michael

      Det er ikke utidigt, det er helt fint 🙂

      Jo, jeg mangler helt sikkert noget uddannelser i “fotografi”, jeg har faktisk lige tilmeldt mig et 3 mdrs forløb på Fatamogana. Kunne jeg priotere det med kone, 2 (snart 3) børn, hus, mm. så var det første jeg gjorde, at søge ind på DMJX, det er som man siger det en “Våd drøm” for mig.

      Jeg har taget Datamatiker, jeg tog på åben uddannelse, ved siden af mit arbejde i branchen, når det så er sagt, er den teknisk og indeholder ingen forretnings del, og det var primært for at få papir på det jeg lavede.

      Min “forretning uddannelse” i IT-branchen er 17 års erhvervs erfaring, med successer og fejl, samt en masse læsning omkring hvad det vil sige at drive en virksomhed, men ingen real uddannelse jeg kan smide på bordet. IT-branchen er i lige så stor grad det vilde vesten, og går du tilbage til 2005-2010, så var alle webdesignere og udviklere, efter at have læst et Libris (de hed noget andet dengang) hæfte om “HTML”.

      Faktisk vil jeg sige, at fotograf verden lige nu står over for det samme problem IT-branchen stod, lige efter .net boblen eksploderede, der var alt for meget arbejdskraft og alt for få opgaver.

      Uddannelse er som jeg ser det, en struktureret og komprimeret genvej til viden omkring et specefikt enme, men er ikke altid den eneste vej. Personligt så jeg gerne, at de etablerede fotograf uddannelser, kiggede på en mere åben model, ligesom enkeltfag på IT-Universitetet, der kunne tage sideløbende med arbejde, så ville jeg stå først i køen.

      Med andre ord, jeg tror at en uddannelse kunne gøre god ting for mig, men som jeg høre det, fra de fagfolk jeg snakker med, tror jeg ikke det ville løse mit “problem” nemlig forretnings/skaffe kunder delen. Hvis det du fortæller mig, er at skolerne underviser i forretning/økonomi/”hvordan er det at være freelancer” del også, syntes jeg det lyder rigtigt godt, for jeg tror det er fremtiden.

      Summa summarum at være fotograf, er et hårdt og krævende job.

      Svar

Leave A Comment