En meget sjælden begivenhed fandt sted for et halvt års tid siden. Jeg investerede i et nyt kamera og en helt ny type endog. Jeg købte et moderne retro street kamera, fast besluttet på at vise mig selv og andre at det sagtens kunne bruges til naturfotografi.

Jeg kastede mig med ildhu ud i projektet, men havde lige en lille ferietur i efterårsferien, hvor jeg tænkte, at kameraet kunne være sjovt, at medbringe.

Angstprovokerende forelskelse

Jeg må indrømme, at med mit nye Olympus Pen-F, var jeg pludselig i en anden verden. Jeg blev straks fanget af mulighederne og af street fotografi. Selvom det også var angstprovokerende for en naturfotograf som mig, at skulle fotografere mennesker. Altså ikke sådan bare, at jeg var nervøs. Men sådan rigtigt angstprovokerende og jeg var lige ved, at løbe hen og sige undskyld, hver gang jeg havde taget et billede af nogle.

Jeg blev altså kastet ind i en anden verden. En verden hvor den komfortable naturfotograf pludselig føler sig ukomfortabel. Men måske mere i kontakt med mig selv dog! Jeg ved det ikke, men jeg har brugt en del tid på, at tænke over det. På at reflektere over hvad jeg egentlig er, som fotograf og hvad jeg egentlig ønsker af min hobby.

Jeg er blevet forelsket i mit Pen-F. Dog på den lidt kejtede måde. Jeg prøver at holde afstand og over for mig selv påpege alle fejl og mangler ved kameraet, som eksempelvis, at jeg ikke kan lide Olympus blåt! Men kameraet drager mig – vi er modsætninger. Måske en fordel for en romance måske en fordel for et blivende forhold? Jeg ved det endnu ikke. Men skøn det er hun og jeg elsker selvsikre kvinder.

Men hver gang jeg tager min Pen-F i hånden (!), så bliver jeg glad. Og dog så har den en tendens til, at ville bestemme over mig – perfekt?

Leg med nogle af de filtre, som ligger i Olympus Pen-F kameraet

Stilfuldt kamera

Jeg prøver at skrue på de gedigne knapper. Knapperne som ligger så godt mellem mine fingerspidser og nærmest vokser mellem dem. Jeg drejer lidt på dem, stryger fingrene mildt hen over knapperne og drejer lidt igen. Følelsen af de sirlige riller i metallet på kreativ omskifteren foran på kameraet. Følelsen af det kølige metal, et lille klik og så ved jeg det er tændt!

Indbygget filter i kameraet

Her kan du selv vælge hvordan du vil fotografere. Om du vil bruge nogle af de preindstillede Art indstillinger, eller du vil fotografere sort/hvid og selv justere, hvordan dit sort/hvide udtryk skal være. Det samme er muligt med farve, hvor du kan vælge farveprofil kontrol eller en decideret farveskifter.

Resten af kameraer er samme historie. Lækker mellem hænderne. Gedigne knapper lavet i metal og en lille knap til film, som dog er den mindste knap og ikke noget der er specielt tillokkende. Men det film og den lyd kameraet laver, det er jeg meget glad for.

Manglende lås

Eksponerings kompensations knappen savner dog en lås syntes jeg. Her kommer jeg ofte til at skubbe til knappen, mens jeg fotograferer. Jeg kan måske godt blive lidt overtændt når først jeg er i gang med processen, men jeg syntes nu at kameraet også må tage lidt hensyn til mine lidt kluntede bevægelser. Så en låse knap, det ønsker jeg mig.

Jeg har brugt kameraet, i et halvt års tid nu, og er kun lige startet på den rejse kameraet tilbyder. Nuvel, der kan være andre der tilbyder det samme måske endog bedre, men jeg har prøvet denne og jeg er begejstret, dog lige bort set fra den blå farve – Olympus himlen. Men mon ikke jeg kan justere mig ud af det lille problem.

Jeg er meget glad for vippe skærmen, som giver mulighed for, at fotografere lidt mere anonymt. Man ligner med andre ord ikke en der fotograferer, når man går med kameraet på armen og ser lidt ned i skærmen i ny og næ. Så her har jeg fået en del skud, jeg ellers ikke ville have fået.

Med skærmen slået ud, kan man fotografere uset.
Skud fra hoften, med skærmen slået ud.
Smalle gader og kontraster
På bytur i Valencia

Ud i naturen

Til naturfotografi har jeg ikke brugt den meget, men dog forsøgt lidt med at styre den på afstand via mobilen, men uden at jeg endnu er lykkedes med et godt billede ad den vej. Men muligheden er sjov.

Til gengæld har jeg eksperimenteret med hvilke udtryk kameraet kan give, som jpg filer direkte ud af kameraet. Jeg har nok ikke helt fundet det perfekte udtryk endnu, men det er sjovt at lege med og det er mindre tidskrævende efterfølgende, når filerne er klar direkte ud af kameraet, hvis man ellers tør det!

Selvjusteret sort/hvid profil. Jpg. direkte ud af kameraet.

Konklusion

Hvis man ikke fotograferer kan man sagtens købe kameraet i stedet for en pynte genstand og så bare stille den på hylden. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg af og til sender den kærlige blikke, når den står på hylden.

Konklusionen herfra er at det er et smukt, gedigent og sjovt kamera. Billedfilerne slås jeg stadig en smule med, men man kan jo altid bare fotografere i RAW og så lave efterbehandlingen på computeren.

Pen-F´s egen sort/hvid profil som udgangspunkt.
En aften på vaskeri
gok!
Selvjusteret sort/hvid profil. Jpg. direkte ud af kameraet.
Selvjusteret sort/hvid profil. Jpg. direkte ud af kameraet.
Selvjusteret sort/hvid profil. Jpg. direkte ud af kameraet.

Bliver jeg mon Youtuber i fremtiden?

Film mæssigt er det også sjovt og det har trukket mig ind i en anden verden. En verden som jeg ikke har prøvet så meget af før, så bliv ikke overrasket, hvis I i fremtiden ser mig som youtuber…Så er det altså mest pga. kameraet.

De fleste af billederne her er taget med det medfølgende 17 mm. f/1,8 objektiv der følger med. De fleste er også redigeret direkte i kameraet.

Indbygget filter i kameraet – Kameraet ville passe fint i denne bil!

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Jon Detlefsen april 23, 2018 - 8:29 am

Dejlig artikel Carsten! Og sikke fede billeder dit kamera tager!

Besvar
Carsten Krog Pedersen april 26, 2018 - 11:15 am

Ha ha ha, tak sagde fotografen.

Besvar
Kai Andersen april 28, 2018 - 8:42 pm

Dejlig artikel! Fik eT Pen-F for ca. et år siden. Bl.a. fordi det var det, der mest lignede en superudgave af mit første “rigtige” kamera, et Zeiss Contina fra 1960, for længst overhalet af et antal nyere kameraer.
Og ja! Jeg er MEGET glad for kameraret, også fordi det ret ubesværet kan lave alt det, min Minolta med et større læs udstyr kunne, inden det blev til Nikon, Minox og efterhånden flere lomme-/ og famililevenlige kameraer.
Jep! Jeg har flere mystiske billeder pga vildfaren exp.kompensation, men har lært at holde grabberne væk – og ellers kan den vel få en klat tape??
OG JEG HAR DET OSSE STÅENDE TIL PYNT OG SIGER GODMORGEN TIL DET!!

Besvar
Carsten Krog Pedersen juni 6, 2018 - 11:25 am

Ha ha ha Kai. Det kender jeg godt, lige at sende det et “stjålent” blik på hylden, hver morgen når man står op. Det er altså et flot kamera. Men hvis man skal bruge tape, for at det virker helt som man ønsker, så syntes jeg der er noget Olympus må tænke over i en opdateret version.

Besvar
Jens A. Kvorning september 13, 2019 - 4:53 pm

Virkelig fint kamera. Jeg gik fra Olympus OMD-EM 1 og har ikke fortrudt. Mht til knap for eksponeringskompensation har jeg omprogrameret knappen til at være flash kompensation. Derved kan man programmere hjulet på front siden til at være for kompensation og have en finger på knappen. I øvrigt er det standard opsætning på OMD.

Besvar

Smid en kommentar til os