SENESTE INDLÆG
Skyggesiden af feriefotos (august 19, 2017 8:28 am)
Billeder i virkeligheden (august 18, 2017 8:18 am)
Snapseed på ferien (august 16, 2017 9:17 am)
Fotokonkurrence: første afdelings vindere (august 14, 2017 12:24 pm)

På tur til Amager Fotoklub

Share

Sent en tirsdag aften, lige inden sengetid, bipper telefonen: “Hej Jakob, hvad ville du sige til at holde at foredrag om FotoMalia i vores fotoklub?”

Nu er jeg jo ikke kendt for at sige “nej” til ting, så svaret var selvfølgelig noget a la “jo da” og håbede, at et par af de andre tosser her fra FotoMalia ville med. 

 

EN HELT ALMINDELIG ONSDAG

Brian: “Jakob, jeg har skaffet en varevogn!”

Jakob: “Ok fedt!”

Brian: “Planen er som følgende, jeg kører hen og kidnapper Mads på hans arbejds plads, og så er vi hos dig kl 17:00, hvor vi gør, du ved nok hvad, ved ham!!”

Jakob: “Super, jeg varmer olien og finder en hønsegård!”

Sådan startede vores onsdag, og efter Brian havde hevet den intetanende og lidt forvirrede Mads (han skulle jo bare hente en Cola) ind i bilen, kom de til Amager, hvor Mads’ første kommentar var “Vi har set TO fotovogne på motorvejen, det er vi ikke vant til”, hvortil jeg kun kan sige “Her ovre har vi dem hele tiden…..“.

Efter noget snakken frem og tilbage, fik vi smidt de sidste billeder i præsentationen og tilpasset den til, at vi nu var tre og så af sted. Lige en note her, det kan godt være at det er mig der er it-nørden her, men Brians skills i Keynote, jojo, de er sku skræmmende og imponerende på en gang!!!!

Med små 194 slides (stakkels folk siger jeg bare), ankom Brian, Mads og jeg til Amager Fotokub, for at underholde i små to timer.  Og til trods for, at det jo er Brian der er foredragshaj, så var det selvfølgelig Mads og jeg der fik lov at starte… typisk… Vi havde ellers lige planlagt, at vi bare ville gemme os i mørket så ingen så os.

Forsamlingen virkede til at hygge sig.. Der var i hvertfald højlydte grin ved flere lejligheder!

 

Med 3/7 af FotoMalia samlet til foredrag, så kan det jo kun blive en divers oplevelse. Ja vi havde faktisk allerede under præsentationen af os hver i sær, været omkring, regnskov, Photoshop, kampkunst portrætfotografering og rejser – alt dette altså inden vi overhovedet var kommet igang med at snakke om FotoMalia.

Vores klare mål for foredraget var, at fortælle om, hvad der kommer ud af at “spille i band sammen” som fotografer. Altså snakke om den energi der opstår, når en flok mennesker med samme interesse mødes og jammer. For vores klare erfaring er, at magi opstår og resultaterne taler jo nærmest for sig selv.

En god FotoMaliaaften kan starte med en opringning der lyder; “Hey jeg har fået en pallevrap-maskine!”

 

Vi må nok erkende, at til trods for at vi havde en “MEGET” struktureret plan, så blev vi grebet lidt af stemningen og glemte faktisk helt at indlægge en pause, men heldigvis var der en venlig sjæl der kort fik bremset os.

Pausen gav god mulighed for spørgsmål og ikke mindst lige sludren om grej, hvilket vi jo nyder lige så meget som alle andre.

Som afslutning kom vi omkring workshops, FotoMalia-camp og lidt om, hvad fremtiden byder på af spændende projekter. Vi er ikke helt sikre på, hvad der skete, men vi endte faktisk med at gå en smule over tid, eller jo vi… Jojo, vi ved godt, hvad der skete, der var en der kom til at spørge om grej, need I say more????

Alt i alt en top hyggelig aften, og det er jo altid en succes når alle overlever en tur i FotoMalia-maskinen. Så er der vist bare tilbage at sige tak til Amager Fotoklub, der er en klub på ca 50 personer, eller et “Big band” som Brian kaldte dem, og hvis du er på Amageregenen, er det værd at tage et kig forbi;)

 

Hvad siger klubben?

“I onsdags havde vi i Amager Fotoklub besøg af Jakob, Brian og Mads fra Fotomalia, som lagde vejen forbi for at fortælle dels om Fotomalia, men også om deres egne projekter.

Og hvilken aften, der er virkelig knald på de gutter og det er ikke uden grund, at ét af deres mottoer er ”Seriøs Sjov Fotografering” – det kom virkelig til udtryk.

Selvom de er det man kalder for ”voksne”, så er man efter et par timer i deres selskab ikke i tvivl om, at drengerøven stadigvæk lurer bag facaden, og netop det at de har fokus på, at det også skal være sjovt, satte helt klart nogle tanker i gang hos mig.

Man går oftest efter at opnå det ”perfekte” billede og glemmer helt, at det i sin tid netop startede med det sjove og skæve, og det vil jeg helt klart fremover forsøge at få fundet frem igen, så stor tak for den øjenåbner!

Her gennemgåes den komplicerede opgave det er, at fange en pil på vej igennem en øldåse (Foto: Michael Oxkjær).

 

Jeg ved ikke hvor de får deres mere eller mindre ”skøre” idéer fra, men man fornemmer helt klart, at de svinger godt sammen, og jeg tror ikke der er lang vej fra tanke til handling og resultatet af det er super fedt.

Ud over det sjove, så skinner seriøsiteten også helt klart igennem hos dem alle, og de går ikke på kompromis med kvaliteten af deres arbejde. Vi var vidt omkring bl.a. kampsport, regnskov, Photoshop, workshops og selvfølgelig også gear og grej.

Jeg tror vi alle tog hjem med et stort smil på læben, og et af vores medlemmer beskrev aftenen som værende i genren ”Jackass med bokeh” og det syntes jeg er super dækkende for deres foredrag og en perfekt omskrivning af ”Seriøs Sjov Fotografering”.

Da jeg lagde hovedet på puden om aftenen, fik jeg et billede på nethinden af en mand der blev pakket ind i strækfilm på en pallewrapper og tog mig selv i at grine indvendig, for hvem hulen kunne da finde på sådan noget?”

-Michael Oxkjær (formand), Amager Fotoklub

 

SAVNER DU BESØG?

Hvis din klub, din forening, eller dit firma har lyst til et kærligt og inspirerende klap i måsen, så skriv endelig til os, vi elsker nemlig at fortælle røverhistorier!

Skriv til os på info@fotomalia.dk så ser vi om vi ikke kan finde en god løsning for dig!

Share

Som den eneste Kjøbenhavner, driver den hårdtslående Jakob, dagligt sin egen virksomhed, hvor han både arbejder som fotograf og konsulent. Siden 2009 har Jakob været en aktiv fotoblogger, på sin egen blog, og i 2015 slog han sig sammen med fotomalia. Ud fra devisen: "Hvad skal vi med søvn?" og "Det prøver vi squ lige!", er Jakob (kærligt) blevet beskrevet som en sæk lopper, han har alt for mange idéer og, alt for lidt tid til at arbejde med dem.

2 Comments

  1. Kan se at overheadprojektoren stadig lever derovre Jakob 🙂 Men selvfølgelig en fin platform for en moderne projektor 🙂
    Altid fedt når man kan inspirerer hinanden uanset baggrund og fotografiske niveau.

    Svar
    • Hehe ja, den virker fint..
      Tror det er musikskolen som klubben deler lokale med, der bruger den 😉

      Svar

Leave A Comment