(Quips) – Nu vender det rigtigt (Tip til Nikon D3300)

14/04/2015
2.927 Views
Share

Synes du dine højkantsbilleder vender forkert? Det kan både være på kameraet eller på computeren, så er denne uges quip helt sikkert noget for dig!

I denne uges Quip kigger vi på de muligheder, der er for at indstille håndteringen af “højkantsbilleder” på et Nikon D3300, men indstillingerne passer på de fleste af Nikons modeller!

 

HØJKANTSBILLEDER – TIP TIL NIKON D3300

Nikon D3300 har, sammen med det fleste andre Nikonkameraer, et par indstillingsmuligheder, der gør det muligt at “customize”, hvordan kameraet og computeren skal håndtere højkantsbilleder!

Kort sagt, så kan kameraets bevægelsessensor bestemme, om et billede er taget på højkant eller i landskab, og så efterfølgende angive orienteringen direkte i billedfilen. Dette betyder, at billeder optaget i højtformat vil blive vist i højformat, når de efterfølgende kommer ind på computeren, og det gør det jo lidt nemmere at vurdere sine pletskud!

Men men men, herligheden stopper ikke her, for man kan faktisk også indstille, hvorvidt kameraet skal bruge denne information, når man ser billedet bag på kameraet – med andre ord, men kan selv vælge om man ønsker at kameraet skal vise et billede

D3300_BK_back-Højkants

Personligt foretrækker jeg, at billedet visses som på kameraet til højre, uanset hvordan jeg holder kameraet. Jeg syntes det er irriterende, at se billedet i det lille format – men det er selvfølgelig en smagssag.

 

OPSÆTNING

AUTOMATISK BILLEDROTATION

Denne indstilling benytter kameraets “retning” til at bestemme, hvordan et billede skal vendes. Denne orientering gemmes i billedfilen og gør, at billedet vender rigtigt, når det når til din computerskærm.

For at aktivere denne indstilling skal du i “Opsætningsmenu” og finde menupunktet “Automatisk billedrotation” – Dette punkt skal stå til “ON” 

D3300_BK_back---automatisk-billederotation

Så skulle dine “højkants”-billeder gerne vende rigtigt fremover, denne funktion virker fortrinneligt i de fleste tilfælde, men det skal dog siges, at hvis man skyder billeder vinkelret ned mod jorden, så kan kameraet blive lidt forvirret, og billederne kan vende lidt pudsigt, men hvem tager også billeder af sine egne fødder?

 

ROTER LODRET

Det kan være lidt forskelligt, hvad man foretrækker i forhold til, hvordan et billede skal vende bag på kameraet, men hvis man, som jeg, ønsker, at billedet skal fylde hele skærmen, så er her opsætningen.

For at styre denne indstilling så skal du ind i “Billedvisningsmenu”, og finde menupunktet “Roter lodret” – dette punkt skal være “OFF”

D3300_BK_back---Roter-lodret

Hvis man ønsker, at billedet skal vende rigtigt, uanset hvordan man holder kameraet, så skal indstillingen bare “ON” i stedet – dette virker dog kun umiddelbart efter optagelse. Herefter visses billedet som vist til venstre i den første illustration (øverst).

 

SÅ ER DET OP TIL DIG

Så er bolden på din banehalvdel, og jeg glæder mig til at se, om du kan “oversætte” dagens Quip til dit kamera. Hvis opsætningen er den samme på din model, så smid også gerne lige en kommentar, så andre kan se, hvilke modeller der har samme opsætning!

Hvis man lige skal skubbe lidt til Canon-folket – det kan et Canon kamera da ikke, kan det?

Husk der er street kredit på spil!

 

FÅ DIT QUIP PÅ FOTOMALIA

Hvis du har en funktion, som du tænker kunne blive til et godt Quip, eller hvis der er en funktion i dit kamera, som du godt gad, at vi skulle lave et Quip om, så send os en mail, og så kan det være, at vi smider dit Quip op allerede i næste uge!

Du kan maile til os lige her!

 

JULEKALENDER 2015

 

Lys

Share

Brian arbejder til dagligt som fotograf i Randers Regnskov, og igennem dette arbejde kommer han vidt omkring i forhold til motiver. På en enkelt uge er det ikke unormalt at han har fotograferet alt fra parrende kongekobra og flyvende kæmpe flagermus til portrætter af børn, produkt billeder eller dele af dyrepassernes spændende hverdag

1 Comments

  1. Tippet til højkantsbilleder gælder også for Nikon D5000 – nøjagtig samme kommandoer

    Svar

Leave A Comment