SENESTE INDLÆG

Sigma 85mm f/1.4 DG HSM Art – Test

Share
Et objektiv har den seneste tid fået mere opmærksomhed end stort set alle andre, det er blevet hypet, det er blevet hædret, og nu er det blevet testet i FotoMalia's test zone! Ja vi snakker selvfølgelig om Sigma's nye 85mm Art Lever det så op til forventningerne?   EXPERTISE INDKALDT Da Sigma 85mm ikke bare er et helt almindeligt objektiv, så har vi i denne omgang valgt at kalde en vaske ægte Grej-Nørd ind for at snakke lidt om det VILDE objektiv - vi håber i vil tage godt i mod Kristian Poulsen, han er uden sammenligning en af landets største grej-nørder, i det at han faktisk har ejet ALT grej der findes! Hvis du vil læse lidt mere om hvem Kristian er, så har vi forfattet en kort tekst om ham i bunden af indlægget.   Indledning Sigma 85mm f/1.4 ART’ -måske det mest efterspurgte objektiv i 2016! Den 23. september 2016, skete det så endelig. Under Photokina i Cologne, præsenterede Sigma CEO Kazuto Yamaki det længe ventede objektiv. Allerede en uge efter lanceringen solgte jeg mit Canon 85 f/1.2 L II. På den måde var jeg sikker på, at der var finanser på kontoen, når Goecker ville få det nye Sigma objektiv på lager i november. Overvej lige ovenstående… Jeg solgte mit professionelle Canon 85 f/1.2 L II objektiv for at have penge til at købe et tredjeparts objektiv, som jeg endnu ikke havde afprøvet eller læst anmelderser af! Enten siger det noget om mig og min sygdom med at skifte udstyr konstant (det gør det nok…), eller også siger det noget om hvor stort et aftryk Sigma ART serien har sat i fotoverdenen og i hvor høj grad. ART serien forbindes med kvalitet og optisk præcision! Men hvorfor lancere dette objektiv blot 5 år efter forløberen Sigma 85 f/1.4 DG EX? Den ”gamle” 85 mm f/1.4 DG EX har allerede scoret topkarakterer og ligger i top 10 over de skarpeste objektiver, man kan sætte foran et fullframe Canon DSLR kamera! Kan det nye ART objektiv overhovedet leve op til forventningerne? Det vil jeg prøve at kigge nærmere på i anmeldelsen nedenfor.   Unboxing og førstehåndsindtryk Jeg modtog objektivet med posten i slutningen af november, få dage efter det havde ramt butikkerne i Danmark. Først skal det nævnes, at Sigma 85mm f/1.4 ART ikke er noget billigt objektiv! Prisen var 9.495 DKK. De penge kan man altså købe et næsten ubrugt Canon 85 f/1.2 L II objektiv for! Det stod derfor klart for mig, hvad objektivet skulle være i stand til at præstere for at have sin berettigelse i min fototaske. Objektivet kommer i den sædvanlige hvide Sigma ART kasse af høj kvalitet. I kassen finder man div. brugermanualer, sort Sigma nylon objektivtaske, bærerem, selve objektivet samt bagdæksel og 86mm..!!! frontdæksel. Det første der slår en, når man tager objektivet ud af kassen er, at det er STORT! Objektivet er fysisk stort, og med sit gigantiske 86mm frontglas, minder det af størrelse mest af alt om et 24-70 f/2.8 objektiv.…

9.3

Samlet score

TEST SCORE

FotoMalia tester altid i den virkelige verden, og test scoren herunder er derfor ikke et udtryk for videnskabslige målinger, de er et udtryk for vores subjektive mening.

Byggekvalitet
Håndtering
Bokeh
Optisk Kvalitet
Autofokus
Value
9

Et objektiv har den seneste tid fået mere opmærksomhed end stort set alle andre, det er blevet hypet, det er blevet hædret, og nu er det blevet testet i FotoMalia’s test zone! Ja vi snakker selvfølgelig om Sigma’s nye 85mm Art

Lever det så op til forventningerne?

 

EXPERTISE INDKALDT

Da Sigma 85mm ikke bare er et helt almindeligt objektiv, så har vi i denne omgang valgt at kalde en vaske ægte Grej-Nørd ind for at snakke lidt om det VILDE objektiv – vi håber i vil tage godt i mod Kristian Poulsen, han er uden sammenligning en af landets største grej-nørder, i det at han faktisk har ejet ALT grej der findes!

Hvis du vil læse lidt mere om hvem Kristian er, så har vi forfattet en kort tekst om ham i bunden af indlægget.

 

Indledning

Sigma 85mm f/1.4 ART’ -måske det mest efterspurgte objektiv i 2016!

Den 23. september 2016, skete det så endelig. Under Photokina i Cologne, præsenterede Sigma CEO Kazuto Yamaki det længe ventede objektiv. Allerede en uge efter lanceringen solgte jeg mit Canon 85 f/1.2 L II. På den måde var jeg sikker på, at der var finanser på kontoen, når Goecker ville få det nye Sigma objektiv på lager i november.

Overvej lige ovenstående… Jeg solgte mit professionelle Canon 85 f/1.2 L II objektiv for at have penge til at købe et tredjeparts objektiv, som jeg endnu ikke havde afprøvet eller læst anmelderser af! Enten siger det noget om mig og min sygdom med at skifte udstyr konstant (det gør det nok…), eller også siger det noget om hvor stort et aftryk Sigma ART serien har sat i fotoverdenen og i hvor høj grad. ART serien forbindes med kvalitet og optisk præcision!

Men hvorfor lancere dette objektiv blot 5 år efter forløberen Sigma 85 f/1.4 DG EX? Den ”gamle” 85 mm f/1.4 DG EX har allerede scoret topkarakterer og ligger i top 10 over de skarpeste objektiver, man kan sætte foran et fullframe Canon DSLR kamera! Kan det nye ART objektiv overhovedet leve op til forventningerne? Det vil jeg prøve at kigge nærmere på i anmeldelsen nedenfor.

 

Unboxing og førstehåndsindtryk

Jeg modtog objektivet med posten i slutningen af november, få dage efter det havde ramt butikkerne i Danmark. Først skal det nævnes, at Sigma 85mm f/1.4 ART ikke er noget billigt objektiv! Prisen var 9.495 DKK. De penge kan man altså købe et næsten ubrugt Canon 85 f/1.2 L II objektiv for! Det stod derfor klart for mig, hvad objektivet skulle være i stand til at præstere for at have sin berettigelse i min fototaske.

Objektivet kommer i den sædvanlige hvide Sigma ART kasse af høj kvalitet. I kassen finder man div. brugermanualer, sort Sigma nylon objektivtaske, bærerem, selve objektivet samt bagdæksel og 86mm..!!! frontdæksel. Det første der slår en, når man tager objektivet ud af kassen er, at det er STORT! Objektivet er fysisk stort, og med sit gigantiske 86mm frontglas, minder det af størrelse mest af alt om et 24-70 f/2.8 objektiv. Og med sin vægt på 1170 gr. (næsten 250 gram mere end Canon 85 1.2 L II) er objektivet heller ikke ligefrem en letvægter. Billedet nedenfor viser størrelsen på objektivet ift. Nikon 85mm 1.4 G og Canon 85mm 1.2 L II.

Billede lånt fra petapixel.com

 

Vægten er faktisk meget tæt på Zeiss Otus 85mm (1200 gr.) og Zeiss Milvus 85mm (1280 gr.) lad os håbe, at den optiske kvalitet ligeledes matcher de to Zeiss objektiver.
Vægten nærmer sig en 70-200mm f/2.8 zoom (typisk omkring 1400 gram), men i modsætning til et 70-200 objektiv har Sigma 85 ART ikke billedstabilisator. Den høje opløsning i moderne DSLR kameraer har en tendens til at straffe øjeblikkeligt ift. uskarphed pga. rystelser. 85 ART objektivet vejer nok til at føles fronttungt på mit Canon 5DS R, og jeg har været overrasket over et par billeder, hvor jeg har set uskarphed pga. rystelser på trods af lukketider imellem 1/160-1/250 sek. Sigma kunne have valgt at implementere deres OS (Optical Stabilizer) i objektivet, men så var det selvfølgelig blevet endnu større og tungere. Det skal også nævnes, at der i slutningen af 2016 på CanonRumors hjemmesiden var rygter om, at Canon i løbet af 2017 vil lancere et 85mm f/1.4 L objektiv med Image Stabilizer, rygtet skulle efter sigende være blevet bekræftet af Canon. Om dette objektiv så kommer til at erstatte 85mm f/1.2 L II, eller det bliver et add-on til Canons line-up, vides ikke.

 

TESTEN

Nu til det som det hele drejer sig om. Kan objektivet levere varen ift. optisk kvalitet (skarphed, vignettering, kromatisk aberration) og auto-fokus?

Jeg anmelder objektivet ift. hvordan det klarer sig ude i den virkelige verden til naturfotografering, portræt- og reportage-fotografering. Jeg undersøger ikke, hvordan objektivet klarer sig i et laboratorium, hvilken type glas der er anvendt, eller hvordan de enkelte linseelementer er slebet eller coatede mv. Så vil du læse mere om de tekniske detaljer, kan du med fordel besøge sider som dxomark.com, pixelpeeper.com, lenstip.com eller sigmaphoto.com.

Jeg har testet objektivet på to Canon DSLR kamerahusenemlig Canon EOS 1D X (18 Mpix FF Sensor) og Megapixel monstret Canon EOS 5DS R (50,6 Mpix FF Sensor). Sidstnævnte stiller ufattelig store krav til optisk performance!

 

Skarphed, transmission og opløsning

Først vil jeg lige give jer en ide om den skarphed objektivet leverer. Nedenfor ser i et billede af min søde svigerinde. Billedet er taget til en julefrokost (mærkeligt at jeg overhovedet har kunne holde kameraet stille…)

EXIF: 1/100 Sec, f/1.8, ISO 125, Canon 1DX

 

Og så lige et 100% crop, direkte ud af kameraet, ingen redigering eller skarphed tilføjet:

Skarpheden er jo nærmest uvirkelig!

 

Objektivet er UFATTELIG skarpt! Det er det skarpeste objektiv, jeg nogensinde har ejet. Det eneste der kommer op på siden rent skarphedsmæssigt er min Canon 35 f/1.4 L II og min Zeiss Milvus 100 f/2.0. Det er ikke kun skarpheden der er fænomenal. Faktisk tror jeg ligeså meget, at det er kontrasten som objektivet leverer i skarphedsområdet. Min egen opfattelse blev da også endeligt bekræftet da DXO fornyligt kårede netop dette objektiv som det skarpeste objektiv nogensinde produceret! Lenstip.com har også udført videnskabelig test af objektivet, og her sprænger det alle rammer for skarphed og slår begge zeiss objektiver af banen. Canon 1.2 er ikke engang i nærheden.

Billede lånt fra lenstip.com

 

Da Sigma’s CEO præsenterede objektivet i september 2016 fortalte han, at det netop var dette som var Sigma’s mission med objektivet. Ikke at slå Canon og Nikon 85mm rent skarphedsmæssigt, men at slå Zeiss Otus (til under den halve pris). Men… nu er skarphed jo ikke alt, eller er det?

Hvad med vignettering, kromatisk aberration og ikke mindst BOKEH!?

 

Vignettering

Der er praktisk talt ikke er nogen form for vignettering til stede, selv ikke i de yderste hjørner på et fullframe hus. Lad os lige teste det på fult hul (f/1.4).

På de to billeder ovenfor har jeg fotograferet en hvid væg. Jeg har anvendt Canon EOS 5DS R (50,6 Mpix) fullframe kamerahus. Til venstre f/1.4 og til højre f/2.0. Vignettering er meget minimal på f/1.4, og nok det bedste resultat jeg nogensinde har set fra et 85mm objektiv på fuld hul. Det er i hvert fald langt bedre end Canon 85 1.2 L II. Blænder man ned til f/2.0 er vignettering mere eller mindre væk.

Ovenfor: Portræt af min søn, EXIF: 1/320 Sec, f/1.4, ISO 200, Canon 5DS R.

 

Kromatisk aberration

Hvad med kromatisk aberration (CA)? 85mm primes har altid haft ry for at lide en del af CA. Canon 85 1.2 L II er især slem. Billedet nedenfor viser et billede af min søn skudt med Canon 85 1.2 L II samt et crop, som tydeligt viser de udfordringer, det objektiv har med CA. Alle steder hvor lyse nuancer støder op mod de mørke områder er der magenta farver i en bredde af 4-6 pixels. Det er dårligt!

Canon EF 85mm f/1.2 L II:

Lad os se hvordan Sigma’en klare sig i real life:

Sigma 85 mm f/1.4 ART:

Meget minimal mængde CA og purple fringing. Well done Sigma!

 

Bokeh

Jeg havde meget store forventninger til objektivets bokeh. Mest fordi resten af ART serien (20 1.4 ART, 24 1.4 ART, 35 1.4 ART og ikke mindst 50 1.4 ART) er kendt for deres utrolig flotte bokeh (til de som ikke ved hvad bokeh betyder: Det er et japansk udtryk og betyder sløret og uklar. Det fortæller om objektivets evne til at tegne en smuk sløring i baggrunden samt få fjerntliggende lyskilder, som er ude af fokus, til at blive formet af objektivets blænde). Lad os teste dette:

EXIF for billedet ovenfor er: 1/250 Sec, f/1.4, ISO 320, Canon 5DS R. Til venstre er billedet normalt belyst, til højre har jeg skruet lidt ned for eksponeringen, for bedre at kunne se faconen og tegningen i de bagvedliggende lyskilder. Bemærk den ufattelig smukke og bløde baggrundssløring. Dukken er fuldstændig isoleret fra baggrund og forgrund. Blændecirklerne i baggrunden er cirkelrunde i midten og bliver lidt mere sammenpressede ud mod hjørnerne. Lad os bare for sjovs skyld igen tage et kig på skarpheden:

Micro-kontrasten er simpelthen fantastisk i dette objektiv!

 

Autofokus

Autofokus er hurtig og præcis (men det er jo ikke en Nikon eller Canon 300mm f/2.8…). Nogle sigma ART objektiver kræver en mindre mikro justering, så de passer til det kamerahus man nu har. Det var ikke nødvendigt med det eksemplar jeg fik. Sigma har ligeledes udviklet en ny og forbedret HSM (Hyper Sonic Motor) fokusmotor til 85 1.4 ART objektivet. AF motoren har et moment (torque), der er ca. 1,4 gange højere end den gamle Sigma 85mm 1.4 EX DG. Derfor fokuserer det nye ART objektiv væsentlig hurtigere og væsentlig mere præcis end sin forgænger. Ift. Canon 85 1.2 L II tåler det slet ikke sammenligning. AF på Canon’s objektiv er simpelthen noget af det værste og langsomste jeg nogensinde har prøvet.

Skulle det være nødvendigt med en mikro justering er dette ikke noget større indgreb på et Sigma ART objektiv. Her skal man blot investere ca. 200 DKK i Sigma’s USB Dock UD-01. Så kan man vi sin MAC/PC mikro justere objektivet i fem afstande fra motivet. Det er smart og det virker!

Nu til lidt billeder ude fra den virkelige verden, så kan i selv danne jer et indtryk. Jeg tog objektivet og mit Canon EOS 5DS R med en tur i skoven:

 

 

Den endelige dom

Objektivet kan klart anbefales. Straks man tager objektivet ud af kassen, fornemmer man Sigma ART seriens høje kvalitet.

Optisk leverer sigma 85 mm f/1.4 ART fuldstændig suverænt. Ønsker man ypperlig skarphed og opløsning, lav vignettering og CA samt smuk bokeh, og er man lidt mere ligeglad med vægt samt forholdsvis høj pris for et tredjeparts produkt, så er dette objektivet.

Det, der overrasker mig mest ud over skarpheden selvfølgelig, er autofokus. Objektivet fokuserer meget hurtigt og præcist ift. andre 85mm primes. Den samlede karakter lander på 9.3. Den eneste grund til at objektivet ikke endnu højere er fordi det er lidt for klodset og tungt samt den manglende vejrforsegling og billedstabilisator.

 

KRISTIAN POULSEN

Med en uddannelse som civilingeniør har Kristian en god forståelse for teknik, og for hvordan ting er skruet sammen. Denne forståelse bruger han når han kritisk kigger alt grej igennem for at finde frem til det absolut bedste. Når vi skriver at Kristian har ejet alt grej, så passer det selvfølgelig ikke, for han har “kun” fotograferet siden 2007, og det er altså kun ALT grej fra 2007 og frem til nu han har ejet.

Kristian arbejder til daglig som afdelingschef hos Siemens, men hans passion (udover grej) er at befinde sig i naturen, hvorfor han også betegner sig selv som dedikeret naturfotograf – hans fotografiske verden begrænser sig dog ikke til naturen, han har de seneste år også fået interesse for reportage-, arkitektur-, og portræt-fotografering.

Naturfotografiet er dog stadig den mest prominente del af Kristian’s fotografi, og han er flere gange, blevet højt placeret i kapløbet om at blive kåret til Danmarks bedste naturfotograf. Kristians billeder er også blevet brugt af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og anvendt i flere bøger, om de danske kyster og skove.

Som det tydeligt fremgår, så brænder Kristian, næsten ligeså meget for teknikken, som for det gode billede. Derfor elsker han at nørde udstyr, samt afprøve og teste forskellige objektiver og kameraer.

Se flere billeder og læs mere på Kristians hjemmeside her:

http://www.kp-foto.com/

 

 

Share
Batman

I fotomalias hule, hvor sort begynder at få aftegn, der bor Batman. Batman eksponere efter sort, og kun sort, ikke det mindste uønsket lys kommer med i billedet. Batman er også manden der få lov til at prøve alt det nye og fortælle om det, inden vi andre overhovedet høre om det.

1 Comments

  1. Tak for testen – svinger lidt mht. hvad man læser om optikken.
    Leder efter en sammenligning af min Nikon 85 1.4 og Sigma 85mm art.
    Hvis den falder kraftigt ud til fordel for Sigma, så må min Nikon lade livet 😉
    Har allerede en Sigma 50mm art – skarp som den bedste kniv i skuffen.

    Svar

Leave A Comment