Skal vi holde vores workshop ‘Fra AUTO til Fokus’ igen?

Jo vi skal! I sidste måned afholdte vi for første gang vores weekend workshop ‘Fra AUTO til Fokus’ i Randers Regnskov. Workshoppen var udsolgt på mindre end et døgn og blev en stor succes så vi gentager den til efteråret. Der bliver rift om pladserne, så tilmeld dig vores nyhedsbrev for at kunne komme først til mølle.

Fra AUTO til Fokus?

I anden weekend i april indtog 14 øvede fotoentusiaster sammen med Fotomalias Brian Rasmussen og Ard Jongsma de kendte kupler i Randers for en weekend smækfyldt med gode motiver og sjove overraskelser. At vi ville fylde workshoppen så hurtigt, og uden at offentliggøre så meget som en time af programmet, havde vi ikke forestillet os i vores vildeste drømme, men vi gjorde det og workshoppen blev en kæmpe succes som vi fremover vil prøve at sætte to weekender om året af til.

Deltagere fotograferer et par pragtbiller i action

 

Der var en en god grund til, at vi ikke offentliggjorde programmet før. Der er et hav af gode starttilbud for nybegyndende amatørfotografer i Danmark, men det kniber lidt med solide tilbud til dem som forlængst har slået AUTO funktionen fra. Vi ved at mange af lige præcist dem læser Fotomalia og det var kun naturligt for os at opbygge et program specifikt til dem.

Arbejdstitlen var i lang tid “røvsparkskursus” og umiddelbart kan det lyde som om at den titel næsten fortæller mere om hvad vi ville opnå end den endelig titel: inspiration og motivation til dem som er øvede men har brug for et spark i røven for at komme et ordentligt skridt videre.

Deltagerne fik lov til selv at jagte motiverne, men der var også mulighed for at fotografere modeller, som denne kongepython helt tæt på

Sved og kakerlakker!

Lad os bare slå det fast med syvtommersøm: det kræver sin m/k at være med til en Fotomalia workshop. Bliver du ikke beskudt med en paintball pistol eller en stun gun, ja, så skal du overnatte blandt kryb og kravlet på bunden af en dansk regnskov. Deltagerne sov i telt i kuplerne og oplevede derved noget som meget få er forundt i Danmark. Der blev dog ikke sovet så forfærdeligt meget, da programmet var tætpakket indtil sent på aftenen og fra tidligst om morgenen.

Det, at kunne have regnskoven helt for sig selv som fotograf, blev af deltagerne fremhævet som et meget stort privilegium!

Fremragende deltagerbilleder

Vi havde indrettet fem moduler med forskellige emner. Vi kom godt ind på så grundlæggende elementer som objektiver og deres egenskaber, komposition, lys og historiefortælling, men også en del elementer som relaterer til det sidste ord i titlen, som er så vigtig for en dygtig fotograf: fokus! Og så var der en hage – et mål som vi havde sat os med løftet om, at hvis vi ikke opnåede det ved hver eneste enkelte deltager, ville vi aldrig afholde workshoppen igen. Vi nåede målet, som vi dog igen ikke kan offentliggøre. Det skal jo også gerne være en overraskelse for de næste workshop deltagere? Vi afholder vores workshop igen og vi synes, at I lige skal se noget af det fremragende arbejde fra første hold kursister!

Allan_Kierulff

Fotograf: Allan Kierulff

 

Anja_Livia_Robanke

Fotograf: Anja Livia Robanke

 

Anny_Lavrsen_Kure

Fotograf: Anny Lavrsen Kure

 

Erik_Poulsen

Fotograf: Erik Poulsen

 

Soeren_Skovsgaard

Fotograf: Søren Skovsgaard

 

Susanne_Dencker

Fotograf: Susanne Dencker

 

Kommer du med til næste workshop?

Hvis du også har lyst til at afprøve krafter med dine egne grænser og få et røvspark til at komme det vigtige skridt videre, er der nye workshops i efteråret og i foråret. Pladsene bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet, men læsere af vores nyhedsbrev får første bud og sidste gang kunne vi melde udsolgt allerede inden vores workshop kom på bloggen, så tilmeld nyhedsbrevet  her og kom med på opdagelse næste gang.!

You May Also Like

ud af BOKSEN – fotoworkshop – sep. 2018

Rystende fotoworkshop

På siden hinsides

Workshop i kreativt naturfoto

2 thoughts on “Skal vi holde vores workshop ‘Fra AUTO til Fokus’ igen?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *