Sri Lanka – leopard vs. biæder

af Brian - fotomalia.dk

Som fotografer jager vi ofte det unikke og sjældne, for vi er lært op med, at det er her de gode billeder gemmer sig. Men er det nu også sandt, eller er der faktisk gemt en masse gode billeder i det “almindelige”. 

På min seneste tur til Sri Lanka var jeg på jagt efter både den sjældne leopard og den almindelige biæder. Døm så selv, hvilke billeder du syntes bedst om!

 

LUFTAKROBATEN OVER DEM ALLE

Med akrobatiske luftmanøvrer som selv den kvikkeste hjerne har svært ved at opfatte, flyver biæderen dansende igennem landskabet, på jagt efter en passende jagt-pind.

Pinden som biæderen søger, skal opfylde de strenge krav som stilles til en sådan jagt-pind. Fra pinden, skal der være et godt udsyn til flyvende insekter og ikke mindst et godt afsæt, hvorfra biæderen kan indlede sin hæsblæsende jagt på det næste måltid.

Når først biæderen har udvalgt sig en god jagt-pind, så vender den som regel tilbage til den en del gange inden den flyver videre. Dette gør det “rimeligt” nemt at fange den på indflyvningen. Dejligt billede, men jeg ville dog ønske, at fuglen havde sine vinger spredt – det havde lige været prikken over i’et. (Nikon D5 – 300mm – f/2.8 – 1/4000sek – ISO400)

 

Biæderen er på ingen måder et sjælendt syn på Sri Lankas busksavanne, den ses tit og ofte, og så er den ikke engang specielt sky. Faktisk kan man med lidt held og en lille smule tålmod, komme ganske tæt på den.

Biæderen er en ualmindeligt smuk fugl, der med sit “store”næb, sine flotte farver og ikke mindst sine luftakrobatiske færdigheder burde få alle til at svime. Men det gør den ikke, den er nemlig almindelig, hvilket per definition gør den kedelig.

Samme pind som før, bare efter indflyvning. Fordi jeg havde mere tid og flere chancer, så havde jeg mulighed for at lege lidt med komposition, lys og ikke mindst for/baggrund, hvilket i mine øjne er, hvad der gør dette billede seværdigt. (Nikon D5 – 300mm – f/2.8 – 1/8000sek – ISO400)

 

Jeg syntes ofte jeg oplever, at folk hurtigt opgiver de “almindelige skønheder” for at jagte det sjældne, det som der kun er lille chance for at se, og måske endnu mindre chance for at fotografere. Det er i mine øjne en farlig strategi, i hvert fald hvis man har en begrænset tidsplan og gerne vil have gode billeder med hjem.

På Sri Lanka er biæderen som sagt almindelig og min oplevelse var, at de fleste andre mennesker, inklusiv andre naturfotografer var ret ligeglade med den – de skyndte sig i hvertfald videre hver gang de opdagede, at det “bare” var endnu en biæder jeg arbejdede med.

 

“O it´s just another bee-eater??”

 

Solen står op bag en bakke og rammer biæderen, som bliver flot belyst af de første stråler – bakken som ligger i skygge bag biæderen, giver den mørke baggrund. Den hyppige frekvens af biædere gav muligheden for at arbejde med dem i forskelligt lys. (Nikon D5 – 300mm – f/2.8 – 1/1600sek – ISO320) 

 

På Sri Lanka er det leoparden folk jager. Toppen af fødekæden, den ultimative dræber, og JA det er også en skønhed uden sidestykke, men der er altså MEGET langt imellem dem (selv på Sri Lanka) og endnu længere imellem de gode fotomuligheder.

Når jeg er ude at rejse, så prøver jeg altid at se på alle dyr, ja alle oplevelser med de samme øjne. Jeg forsøger at se alle ettusinde biædere med samme fotografiske syn som den enlige leopard, jeg forsøger at se på dem alle som enkelte fotomuligheder, som aldrig opstår igen. Jeg bestræber mig på at få det absolut bedste potentiale ud af muligheden.

Og jeg ved at denne strategi virker, jeg ved at denne ihærdighed, uanset art eller antal giver pote – det giver gode billeder. Gode billeder af alle de almindelige ting, men også en gang imellem (ikke helt så tit) gode billeder af det unikke.

 

LEOPARDEN

Nu vil jeg helst ikke lyde mere hellig end jeg er, for jeg jager selvfølgelig også det unikke, det sjældne, jeg jager selvfølgelig også leoparden, når muligheden er der! Derfor brugte vi også det meste af en dag på at jage andre safaribiler, som alle måske havde lidt bedre held end vi havde.

Vores første møde med leoparden var ikke helt som forhåbningerne, for det første møde var sammen med en helt horde af safaribiler, den ene mere febrilsk end den anden, for alle kæmpede for at få sine passagerer i stilling til at kunne se leoparden. Det var ikke lige den oplevelse jeg søgte, og vi fortsatte hurtigt videre.

Ja bilen viser godt nok en leopard, og der var faktisk også en sovende leopard i et træ, lige bag et par safaribiler, en buske og ikke mindst cirka 100.000 blade. Ikke lige den fotooplevelse jeg havde håbet på! (Nikon D5 – 20mm f/1.8 – f/2.8 – 1/6400sek – ISO800) 

 

Men heldet har det jo med at tilsmile den ihærdige, og få minutter før lukketid, ja få minutter før solen gik ned var vi igen heldige. På vej ud af parken, med fuld fart mod udgangen kom en flot dame slentrende over vejen, fuldstændig ligeglad med vores tilstedeværelse – hun havde set en safari-bil før og hun havde fundet ud af, at de hverken var farlige eller spiselige.

Oplevelser som denne sker oftest når man mindst venter det, og de varer som regel kun meget kort tid. Det gjorde denne også, og jeg nåede kun lige at få et par billeder inden hun igen forsvandt ind i buskadset på den anden side. (Nikon D5 – 300mm – f/2.8 – 1/6400sek – ISO200) 

 

Leopardoplevelsen var fantastisk, det vil jeg ikke forklejne, men den var kort, hektisk og ikke specielt fotogen og jeg fik på ingen måde det billede med hjem som jeg havde håbet på. Vi var afsted flere gange, ikke med leoparden som vores hovedformål, men vi fik kun disse to leopardoplevelser på denne tur.

 

TILBAGE TIL DET ALMINDELIGE

Det som jeg gerne vil med dette indlæg, det er at slå et slag for det almindelige, jeg vil gerne huske dig på, at der gemmer sig mange gode billeder i de mest banale ting. Så pas på med kun at jage det unikke og fald aldrig i fælden og tro, at du kun kan få fede billeder, hvis du fotograferer det umulige.

Det er forbudt at forlade safari-bilen overalt i Sri Lanka’s Nationalparker, undtagen ved de offentlige toiletter. Et toiletbesøg gav på denne måde mulighed for, at jeg kunne arbejde på fri fod med for og baggrund og på denne måde lege med noget dejligt dillerdaller-namnam! (Nikon D5 – 300mm – f/2.8 – 1/1250sek – ISO200)

 

Tag min tur her til Sri Lanka som eksempel, fordi jeg havde langt flere muligheder for at fotografere biæderen, så havde jeg også langt bedre mulighed for at lære dens adfærd at kende. For eksempel, så lærte jeg hurtigt, at når biæderen finder sin jagt-pind, så vender den som regel tilbage til den når den har været på vingerne. Og det er uanset om den har været på vingerne for at jage, eller på vingerne fordi den er blevet forskrækket af endnu en Safaribil med utaknemlige turister.

Ved at bruge lidt tid på det almindelige, så opstår muligheden ofte for det fantastiske!

 

LEOPARD vs. BIÆDER

Så er det din tur, lad mig høre hvad du siger, hvilket billede kan du bedst lide?

Er det den sjældne leopard, eller den almindelige biæder?

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Jacob Almtoft april 23, 2017 - 9:01 pm

Billederne fortæller i min verden 2… måske 3 ligeværdige historier. Eller billederne kan hver deres ting. Billedet af de forp***** undskyld, safaribiler fortæller historien om besværet for den kunstnerisk orienterede fotograf der ønsker et lækkert nam-nam-billede til hjemmet og fotoudstillinger… Men kommer hjem med situationsbilleder der efter omstændighederne giver et godt billede af hvad en safari kan byde på. Og billedet af leoparden underbygger mindet i fotografens hoved. Billedet fra Toiletsafarien er rent (modsat hvad safaritypen lyder) og dejligt at se på og bestemt værdigt til udstilling. Havde leoparden være på samme afstand var toiletsafarien jo nok blevet afbrudt.

Jeg har set mange lækre billeder taget fra de alt for høje safaribiler… det er dog dem hvor man ikke kan se vej eller biler i baggrunden man helst vil kigge på.

Har oplevet lignende omstændigheder som du oplever med safaribilerne, blot med dykkerbåde i Thailand. Det er sku’ ikke det samme at dykke med en Hvalhaj når der dropper 200 dykkere i vandet omkring den… idyllen er ihverfald spolleret og vupti så gad hvalhajen heller ikke længere. Vi nåede dog en lille halv time hvor vi “kun” var 10 dykkere.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2017 - 8:45 pm

Du har helt rat Jacob, billederne fortæller hver deres historie, og kan hver sin ting, og sådan skal det være!

Men min pointe var mest af alt at man skal huske det almindelige, ikke kun jagte det svære – og det skal vi også gøre herhjemme – ikke kun når vi er på tur!

Det er desværre de færreste af os som har muligheden for at opsøge og være vedholdne på det ualmindelige – men så må vi bare gøre det endnu bedere når vi “kun” fotografere det almindelige 😉

Uhh hvalhajer det lyder altså spændende – men det gør 200 dykkere altså ikke ;-(

Besvar
Søren Reinke april 23, 2017 - 9:26 pm

Kunne du opdaterer billederne med exif data?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2017 - 8:56 pm

Hermed gjort 😉

Men du kan som regel finde det på denne måde hvis det hjælper https://fotomalia.dk/exif-viewer-det-skisme-smart/

Besvar
Johnny Paulick april 24, 2017 - 8:48 am

Biæderen findes skam også i Danmark..! Om ikke så i meget sjældne ekslemplarer.. Der er vis kun registreret 2-5 ynglende par inden for de sidste 5.år

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2017 - 8:59 pm

Hej Johnny, jeg vidste godt at den forekom i DK, men ikke at der var 2-5 ynglende par – Sejt!

Men sjovt at du bringer det på banen, for jeg overvejede faktisk at have det, med i mit indlæg – Hvis nogen skulle være så heldige at finde og fotografere den i DK, så ville det jo pludselige være en sensation at man havde fotograferet sådan en sjældenhed, så ville den være unik og spændende!

Men på Sri Lanka… der var den jo “bare” som en solsort her hjemme.

Tak for kommentaren!

Besvar
Jon Detlefsen april 24, 2017 - 9:34 am

Hey makker – enig enig og atter enig. Men det ved du jo. Herhjemme kan måger og svaner bruges som glimrende eksempel. De er MEGET almindelig og dermed MEGET tilgængelige. En tur i parken og motiverne flyver bogstavelig talt om ørerne på dig. Og mågerne er fantastisk fotogene! Og jeg er selvfølgelig – surprise – helt klart til dine lækre biæderbilleder:D

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2017 - 9:01 pm

Ha ha selvfølgelig er vi enige!

Men vi kan jo også bruge en hel dag på at fotografere bregner 😉

Og Solsorten – sikke en fugl, den skal du heller ikke glemme!

Og tak for kommentaren!

Besvar
Jon Detlefsen april 24, 2017 - 11:01 pm

Og måger på færgen!

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply