Testzonen: Fujifilm X-H1 – vil du leve uden?

Test af Fujifilm X-H1, test af Fujifilms filmsimuleringer og generel snak om Fujifilm og fotografi

Advarsel: Dette er en ikke-anmeldelse af Fujifilm X-H1 med utallige omveje og sidebemærkninger undervejs. Anmeldelsen er IKKE objektiv. Anmeldelsen er IKKE teknisk og pixelpeepende. Hvis du mener, at fotografi handler om dimser og dingenoter, så er det måske ikke her, du bliver tilfredsstillet.

Hvis du derimod mener, at fotografi handler om liv, sjæl, blod, sved, tårer. Om virkelighed. Om fantasi. Om at lege, fortælle historier, skabe dit eget, visuelle univers. Ja, kort sagt, hvis du mener, at fotografi handler om Fujifilm øhh host host jeg mener om at fotografere med Fujifilm nej, ih altså, jeg mener om at fotografere, så er du nok gået rigtigt.

Og så lige endnu en advarsel. Du risikerer at blive forhekset af Fujifilm. Du vidste det måske ikke i forvejen, men har du først haft fingrene i et Fujifilm-kamera, er det vanskeligt bagefter at leve uden. Læser du videre, er det på eget ansvar!

Fujifilm X-H1 + Fujinon 23mm. f/1.4. Classic Chrome – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling. 

Fujifilm X-H1

Fujifim X-H1 er et spejlrefleksagtigt spejlløst 24 mio pixel-kamera med indbygget 5-akset stabilisering. Det har et dybt håndgreb og en, for Fujifilm typisk, let og intuitiv betjening. Det er lidt stort, efter min smag, da jeg søger den modsatte vej. Mindre kameraer tak!

Den store forskel på X-H1 og søsterkameraerne X-Pro2 og X-T2 er stabiliseringen og den fysiske fremtoning. Det er lidt større, og mange vil nok begejstres over det udmærkede greb og den lette håndtering. X-H1 har desuden en forbedret robusthed og vejrforsegling.

På videosiden er det væsentlig forbedret i en grad, så nogle kalder det et hybridkamera – altså hybrid mellem stillbilleder og video. Jeg har ikke testet video. Indvendigt er de tre kameraer stort set ens med samme 24,3 megapixel X-Trans CMOS III-sensor – sensoren er en APS-C cropsensor.

Det nye X-T3 er virkelig nyt, og adskiller sig væsentlig fra de tre andre. Men mere om det en anden gang. Lige et lille hint: det vrimler med X-T2 på brugtmarkedet lige nu pga. X-T3. Så det er muligt af få et kamera, der stadig er sublimt, til overkommelige penge. Jeg har set brugtpriser på X-T2 på helt ned til omkring 6000 kr.

Fujifilm X-H1 + Fujinon 56mm. f/1.2. Østre Kirkegård i Randers – Acros R – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling.

Det regner med nye Fujifilm-modeller

Det er op ad bakke at anmelde et kamera fra Fujifilm. Mens man tester og skriver løs, kommer der lige et par endnu nyere nyheder på gaden, der får underkæber til at hænge (både hos kunder og konkurrenter), og som igen igen bryder fuldstændigt med alle kendte normer og selv skaber nye standarder, og så er det pludselig en gammel model, man er ved at anmelde.

Som eksempelvis det nye GFX 50R, der pludselig kom dumpende ud af det blå. Det er et rangefinder-style mellemformat, du kan hænge over skulderen og tage med på gaden. En storebror, både i form og funktionalitet, til X-Pro2. Og til ”kun” cirka 35.000 bobs. Blot én eneste gang før i mit liv er min puls steget væsentligt på grund af et nyt digitalkamera – det var X-Pro2. Nu skete det så igen med GFX 50R.

Fujifilm afviser at bytte et GFX 50R for min nyre (den, jeg ikke skal bruge), så jeg er ved at undersøge det sorte marked for organer og kropsdele i henholdsvis Asien og Sydamerika. Opdatering på det projekt følger. Hvis jeg overlever.

Fujifilm X-H1 + Fujinon 23mm. f/2. Acros R – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling.

Tilbage på sporet – sådan da

Nå, men tilbage til denne ikke-anmeldelse. For traditionen tro, så er det her selvfølgelig ikke en klassisk kameraanmeldelse med testark og målinger på dette og hint. Det interesserer mig ikke, og der er rigeligt med mere eller mindre kompetente anmeldere på YouTube og andre steder, som rundhåndet deler guldkorn ud til alle pixelpeepere.

Sådan en er jeg ikke. Jeg er interesseret i en eneste ting, når jeg tester et kamera. Og den ’eneste ting’ fungerer som en paraply med en masse underting, som jeg også er interesseret i. underliggende.

Hvordan fungerer kameraet i virkeligheden? Det interesserer mig. Og her er ’virkeligheden’ naturligvis min måde at arbejde på, når jeg enten laver billeder helt for min egen skyld, eller når jeg løser en betalt fotoopgave, som eksempelvis et bryllup.

Så jeg hængte X-H1 over skulderen og behandlede det hverken mere eller mindre nænsomt, end et hvilket som helst andet af mine egne kameraer eller andre lånte kameraer. I testperioden fulgte X-H1 med mig både på egne, knap så målrettede legesessioner, til den lyse morgen til et heldagsbryllup og på en weekendworkshop, som jeg arrangerede sammen med min workshopmakker Carsten.

Fujifilm X-H1 + Fujinon 56mm. f/1.2. Reportagebilleder fra fotoworkshop – Classic Chrome – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling. 

Direkte ud af kameraet

Okay, jeg havde på forhånd en dagsorden, som skulle blive den røde tråd i min undersøgelse af kameraets evner. Jeg har tidligere skrevet om Fujifilm X-Pro2, hvor jeg første gang snuste til Fujifilms spændende filmsimuleringer. Siden da har jeg startet bryllupsfotobusiness, og her er målet udelukkende at skyde med Fujifilm og udnytte filmsimuleringerne til det maksimale og derved spare tid på efterbehandling.

Min grundtanke er, at jeg naturligvis ikke skal sidde med efterbehandlingsslavearbejdet i Photoshop, hvis kameraet kan klare det for mig. Og ja, det, jeg her siger, er, at mit mål er at hive de færdige JPEG-filer direkte ud af kameraet og levere dem til mine kunder. Farvel til Photoshop og adskillige kedelige timer foran computeren. Det er drømmescenariet. Og (SPOILER ALERT) det virker.

Jeg er ikke en af de der gamle nisser, der mener, at Photoshop er snyd og noget, Fanden har skabt, og at billedet skal laves færdigt i kameraet, ellers er det ikke ”rigtigt” fotografi. Ud over at man til alle tider har efterbehandlet og manipuleret billeder, så er jeg grundlæggende helt ligeglad med, hvor og hvordan, man efterbehandler sine billeder. Eller om man gør det.

Men det, som nogen muligvis glemmer, når de argumenterer mod Photoshop og lignende djævelskab er, at når de hiver en JPEG-fil ud af kameraet, så er det også et efterbehandlet billede. Kameraet har bare gjort det. Så hvorfor ikke udnytte det? Hvorfor ikke lade kameraet gøre arbejdet for dig på en mere bevidst og målrettet facon?

Fujifilm X-H1 + Fujinon 56mm. f/1.2. Classic Chrome – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling. 

Jep, jeg er fuldstændig partisk og subjektiv i mine vurderinger

Om jeg er farvet af egen begejstring for Fujifilm, kan jeg ikke udelukke. Når jeg tager et kamera fra Fujifilm i hånden, rammes jeg af en magisk kraft, der tænder min fotografiske gnist. Jeg får lyst til at fotografere. Jeg kan faktisk ikke lade være. Helt uden mulighed for at gøre modstand drives jeg ud ad døren for at gå på opdagelse med kameraet.

Med et Fujifilm føler jeg, at alt kan lade sig gøre. Kameraet fungerer så legende let og intuitivt, at jeg overhovedet ikke skal koncentrere mig om at betjene det. Det er næsten som om, kameraet ved, hvad jeg vil.

I stedet kan jeg koncentrere mig om at lave billeder. Og det er jo det, det hele handler om – hvilket du i øvrigt kan være med til at udforske på min spændende vinter-fotoworkshop, der bl.a. har gæsteoplæg med fotojournalist Bo Amstrup og Fujifilm X-ambassadør Jonas Rask.

Og som prikken over i’et – en MEGET stor prik – spytter X-H1 billederne direkte ud klar til levering. Det er da helt fantastisk. Endda lidt for fantastisk til at være helt sandt, tænker du måske. Men det er det ikke. Den er god nok. Fujifilm er sande magikere og har udviklet nogle lækre, afhængighedsskabende filmsimuleringer.

Så, stort ja, jeg er farvet af min begejstring for Fujifilm.

Til sagen!

Jeg er stor tilhænger af at springe over, hvor gærdet er lavest, så jeg citerer lige mig selv fra sidste års indlæg om X-Pro2:

”Her handler det ikke blot om, at Fuji lige skruer lidt op eller ned for farverne eller laver en hurtig sort/hvid-konvertering, så det hele bliver lidt retrocool. Fujifilm har lavet film siden 1934. De kender farvepaletterne så godt, som nogen kan gøre. Og de har alle forudsætninger for at lave de rigtige algoritmer til deres digitale farve- og sort/hvid-profiler baseret på 80 års erfaring med film.”

Som udgangspunkt har jeg fotograferet med filmsimuleringerne Classic Chrome (farve) og Acros R (sort/hvid). Jeg har foretaget yderligere indstillinger af saturering, skygge og højlys. Stadig på et eksperimenterende stadie, så jeg har ikke fundet en endelig, fast indstilling endnu. Indstillinger vil alligevel variere fra situation til situation.

Jeg synes, det virker overbevisende. Det er lidt en underdrivelse, for jeg er begejstret. Dynamikken – både farve og lys/skygger er imponerende. Når jeg efterhånden har fået styr på justeringerne, så er det virkelig bare at hive de færdige JPEG-filer lige ud af kameraet.

Fujifilm X-H1 + Fujinon 23mm. f/1.4. Heldagsbryllup – Classic Chrome – komprimeret til web – småjusteringer i billedbehandling, lys/skygge, vignetering.

Fantastisk! (ikke X-Faktor-fantastisk)

I disse onde X-Faktor-tider er ordet ”fantastisk” helt og aldeles udhulet, da alle er fantastiske i det ulideligt, selvpromoverende, egocentrerede og tomme reality-univers. Men i de gode gamle dage, da vi var velsignede med monopol-TV, og udsendelserne havde et reelt kvalitativt indhold og ikke blot var en masse varm luft flot pakket ind i glimmer og glitter, da kunne man med rette bruge ordet fantastisk.

Så det gør jeg her. Fujifilms filmsimuleringer er fantastiske. På en før-det-kommercielle-TV-ræs-mod-bunden måde.

Var jeg religiøs, vendte jeg blikket mod himlen og udbrød adskillige ’hallelujaer’ eller ofrede en ged som tak. I stedet sender jeg varme, taknemmelige tanker til de mennesker, der stadig mener, at fotografiet handler om fotografi.

Jeg har endnu ikke regnet på, hvor meget skærmtid, jeg kan spare. Men efter eksempelvis en bryllupsopgave, hvor efterarbejdet er mildest talt omfattende, så er der potentielt meget tid at spare.

Jeg forventer selvfølgelig at skulle foretage småjusteringer i efterbehandling, men er bare halvdelen af billederne klar til levering direkte fra kameraet, er det en enorm lettelse af en stor arbejdsbyrde. Tænk, hvis det er 60 procent? Eller 70? Eller…

Helt konkret, så laver jeg backup i RAW, så skulle det af en eller anden uransagelig årsag glippe med et JPEG, så er jeg sikret. Der er naturligvis plads til to SD-kort i X-H1, så JPEG på det ene og RAW på det andet.

Jeg mangler blot en eneste justeringsmulighed i kameraet. Muligheden for at tilføje vignettering. Jeg lukker næsten altid hjørnerne lidt af med vignettering, og det ville være en drøm at have den mulighed i kameraet. Såå please Fujifilm – kan I ikke lige smide den mulighed på ved næste softwareopdatering?

Fujifilm X-H1 + Fujinon 56mm. f/1.2. Østre Kirkegård i Randers – Acros R – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling.

Konklusion:

Fujifilm X-H1 er endnu en genistreg, der gør Fujifilm-familien større og rigere og dækker flere behov. Kameraet taler helt sikkert til dig, der holder af det mere klassiske spejlrefleks-design og håndtering. Overvejer du at springe på toget til nutiden og droppe spejlrefleks, så er X-H1 det helt perfekte kamera at kaste sig over.

Personligt er jeg mere til et kamera, som X-Pro2. langt hen ad vejen kan de to kameraer det samme. Det er samme indmad og derfor samme lækre billedfiler og filmsimuleringer. Men jeg er ret vild med X-pro2s rangefinder-agtige håndtering, og jeg synes, X-H1 er lige stort nok. Kommer du fra et kamera på størrelse med Nikon D5 eller D850, så synes du nok ikke, at X-H1 er stort.

Skåret ind til benet, så er jeg ikke begejstret for X-H1 på nær samme niveau, som for X-pro2. Men jeg er begejstret for det, som det kan. Og med rangefinder-style-søsteren X-Pro2 kan jeg det samme med et kamera, jeg meget bedre kan lide. Så det kommer helt an på smagen for kameratype.

Fujifilm X-H1 + Fujinon 23mm. f/1.4. Classic Chrome – komprimeret til web – ingen yderligere billedbehandling. 

Jeg har fået en del begejstrede kommentarer om kameraet fra nysgerrige venner, bekendte, workshopdeltagere osv., og kameraets byggekvalitet imponerer. Det er lækkert, det er bygget, som man byggede kameraer i gamle dage. Bygget til at blive brugt. Og håndteringen er sublim.

Jeg viste nogle af Acros-billederne til en svensk fotograf, som fotograferer analogt, udgiver bøger med analoge fotografier og udstiller på kunstgallerier. Han var imponeret og udbrød spontant, at de lignede noget af det, han laver med gamle kameraer og film.

Og lige nu, mens jeg sidder og skriver afslutningen på denne ikke-anmeldelse af X-H1, slår det mig, at jeg savner det. Jeg savner X-H1, som en gammel ven, jeg ikke har set længe, og hvis fravær gør mit liv fattigere. En ven, jeg altid kan stole på og regne med i enhver situation.

Så selvom jeg egentlig ikke har tænkt på X-H1 som en kamera, jeg selv vil have, så mangler jeg det nu… Damn you Fujifilm!

Stort tak for generøst udlån af grej til Fujifilm og Mr Fujifilm Danmark ham sæl: Ib Thordal!

Fujifilm X-H1 + Fujinon 23mm. f/1.4. Heldagsbryllup – Classic Chrome – komprimeret til web – efterfølgende billedbehandling: højlys dæmpet.

Jon Detlefsen

Journalist og fotograf. Hjertet banker for at formidle og fortælle historier. Du finder Jon med kameraet i naturen, på gaden til bryllup og de fleste steder der i mellem. Mantraet er, at ALT kan fotograferes, og at fotografi er en leg. Jon fotograferer både digitalt og analogt.

Du kan måske også lide

Jeg er dybt forelsket i min kone!

Nikons nye Z-Serie kommer på gaden i september

Testzonen: Sony A7R III – Seriøs Sony Power

Olympus Pen-F

1 thought on “Testzonen: Fujifilm X-H1 – vil du leve uden?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *