Throwback Thursday: Festivalfotografering

af Ard Jongsma

Festivalsæsonen er over os. Tinderbox er skudt i gang og næste uge gælder det Roskilde. Så der er god grund til at kigge tilbage på et indlæg fra 2015, hvor Fotomalia var groft overrepræsenteret på Smukfest, selvom det skal siges at Mads kun drak øller. Theis stod dog i Nikon teltet og havde dermed fuld adgang til Simon Scheldes store kufferter med Nikon prøveudstyr. Hver gang jeg mødte ham på pladsen havde han en tungere møllesten hængende om nakken end forrige gang.

 

SMUKFEST

Jeg har selv fotograferet på de sidste seks udgaver af Smukfest og bliver år efter år forbløffet over hvilket slaraffenland for fotografer festivallen egentligt er. Der kan selvfølgelig fotograferes koncerter indtil man falder om – død eller drukken eller døddrukken – men der er meget mere end bare musik. Det er lige før det bliver irriterende hvor meget festivalgængere rent faktisk VIL blive fotograferet! Det er en hel anden kaliber street photography end man ville rende ind i en lørdag eftermiddag i en genemsnitlig dansk provinsby. Som Skanderborg, bare for at nævne én…

 

DE SMÅ SCENER

Jeg fotograferer sjældent foran Bøgescenerne, som er hovedscenerne på Smukfest. De første to år syntes jeg selvfølgelig at det var spændende at fotografere større navne, men der er meget knald på, med mange fotografer, som bliver eskorteret ind af pressemedarbejdere og ud igen efter de første tre numre af hvert koncert. Hver pore på hver artist bliver fotograferet i løbet af den tid og, vigtigst, inden sveden begynder at pible ud og det begynder at blive virkelig interessant.

110812_Smukfest-2011_3480Det kræver albuer at stå foran de større scener. Ikke lige mit foretrukne arbejdsmiljø.

 

Jeg har selv i alle år haft base hos scene service bag P3 scenen, som dækker denne mindre scene og den halvstore Rytmescene.

Jeg dækker primært selve festivalpladsen, så når jeg fotograferer koncerter vælger jeg de mindre og helst de vildere koncerter. Fuldstændig ligesom når jeg fotograferer natur, er det vigtigste for mig at kende mine objektiver og mine omgivelserne, så jeg er klar til overraskelser når de kommer.

P3 scenen har den kæmpefordel at graven er smal. Det betyder at publikum næsten kan røre musikerne. Man har lidt plads til at bevæge sig, men hvis graven er fri for bræk kan jeg lægge mig på ryggen og fange både kunstneren og dens publikum med ét skud fra en vidvinkel.

150805_Smukfest_0050_1500pxDer  var meget bræk i graven under Julias Moon koncerten i år, men selv i hug kunne jeg nå det. (Nikon D3s, 14-24mm/2.8 @ 14mm og f/4, 1/125s, ISO 6400.)

 

På Rytmescenen er der en platform som stikker ud fra scenen, hvilket giver fantastiske muligheder for at fotograferer skråt bagfra og få kunstneren og publikum i ét skud.

Mø, Rytmescenen 2014. (Nikon D3s, 14-24mm/2.8 @ 24mm og f/2.8, 1/250s, ISO 1600. -1,3 fv pga. det skarpe følgelys som var svært at holde styr på.)

 

Hvis man er heldig kan man endda fange en musiker helt inde i en lille dal i trækronerne. Det kan betale sig at kende sin scene!

150808_Smukfest_0017Jokeren, Rytmescenen 2015. (Nikon D3s, 14-24mm/2.8 @ 14mm og f/4, 1/200s, ISO 200.) Billedet har fået en órdentlig omgang i PS pga. det voldsomme modlys, men jeg kan for en sjælden gangs skyld lide det. Det passer til ham og hans udtryk.

 

Og det er egentlig også det jeg helst vil ved Bøgescenerne: at have helindtrykket med. Man står jo trods alt i en bøgeskov. Det er svært når man står i graven, men med det rigtige skyts kan det gøres meget bedre fra andre steder end graven foran scenen.

110814_Smukfest-2011_3622Nik og Jay, Bøgescenerne 2011 efter et besøg i graven. (Nikon D3s, 200/2 @ f/2, 1/2000s, ISO 400. Den korte lukkertid ødelægger storskærmsbilledet. Amatørfotograf. 1/500s ved ISO 100 havde været fint! Men det endte med at blive et meget optrykt billede, sikkert til dels pga. kontrasten mellem manden i kød og blod og det digitale skærm ved siden af.)

110812_Smukfest-2011_3568The National, Bøgescenerne, også i 2011 og ligeledes éfter et besøg i graven. (Nikon D3s, 24-70/2.8 @ 34mm og f/2.8, 1/160s, ISO 6400.) Igen et bedre billede end dem jeg fik fra graven fordi omgivelserne er med og Matt Berninger nærmest hænger ud over sit publikum.

110812_Smukfest-2011_3559Og heller ikke dette billede af Matt Berninger fra The National ville have kunnet tages fra graven. Perspektivet er simpelthen for lavt. Dette er taget fra publikummet med en 500mm tele. (Nikon D3s, 500/4 @ f/4, 1/800s, ISO 3200.) 

 

Lys

Lys er hvad holder os fotografer i gang og også på dette område er festivalscener et slaraffenland. Men eksponering til en vild koncert på en festivalscene er ikke helt det samme som på et lukket spillested.

For det første skifter lyset som regel meget mere og med stroboskoplys endda hurtigere end kameraet kan følge med i. Vilde koncerter er blandt de få motiver hvor min lukkertid får opmærksomhed. Jeg fotograferer ellers 99% af tiden i blænde prioritet (A). Er der lys nok går jeg som regel efter fem eller ti minutter af koncerten (når jeg har luret lysmandens humør lidt) over til fuld manual med en lukkertid omkring 1/500 og med pegefingeren på blændehjulet. Og så går finjusteringen med auto-ISO, som dog sjældent kan følge med. Det er vigtigt at holde ISO lidt nede, fordi man så tit er tvunget til at justere voldsomt op eller ned i råkonvertering. Vores kameraer i dag er dygtige til fotografering med høj ISO, men det gælder kun ved korrekt eksponering og fordelen forsvinder meget hurtigt hvis du skal pumpe et højt ISO billede op med to eller tre stops. Som regel er det dog de små skarpe lyskilder der volder de største problemer. Skal du absolut fotografere i én eller anden form for auto-mode er det som regel godt at underbelyse mellem 1 og 2 stops. Så undgår du at hovedmotivet udbrænder fordi kameraet synes at der er lidt mørkt.

150805_Smukfest_0070The Minds of 1999, P3 scenen. (Nikon D4s, 70-200mm/2.8 @ 140mm og f/2.8, 1/125s, ISO 450. Spot målet på kindbenet men -1,0 fv, dels fordi lyset komer så højt oppefra og dels fordi forsangerens ansigt er så skulpturelt at jeg kun ville have et par enkelte lyspletter.)

Det andet problem er at mange af koncerterne foregår i dagslys. Det giver problemet at alt på scenen er fuld belyst, pånær det vigtigste: forsangerens ansigt. Af én eller anden grund bliver følgespots først tændt om aftenen. De ville ellers kunne redde én. Er du heldig på Bøgescenerne, så får de sol og det er meget smukt, men Rytmescenen  peger mod øst og hvis der er noget festivallerne har tilfælles, er det at de få stille timer er timerne med morgensol. I sådan en modlyssituation ville man normalt blitze, men det er bare en uskreven regel efterhånden at flash bruger man ikke til koncerter, heller ikke på festival.

At det volder alle fotografer problemer, kunne man tydeligt se af dækningen af Future Islands koncerten med den ellers afsindig fotograferbare Samuel Herring som forsanger. På billederne er Herring enten relativt mørkt, eller også har fotograferne skulle skrue så meget på HDR knappen at de også har været nødt til at nedjustere farverne for at få det til at se mindre kunstigt ud.

Jeg kom ikke selv i graven, da Future Islands / Beck-komboen var årets koncert for mig. Jeg havde kamera med og nappede et par skud da Herring en sjælden gang imellem kom længere tilbage på scenen, men blev hurtigt for opslugt af den fabelagtige koncert. Det var der desværre vist ikke mange festivalgængere som var enige med mig i!

150808_Smukfest_0104Future Islands, Bøgescenen. (Nikon D4s, 24-70mm/2.8 @ 70mm og f/4, 1/200s, ISO 100.)

 

Udstyr

Der er intet, ikke engang mine mange ture på Afrikas sletter, som slider så hårdt på udstyret som festivalfotografering. Du skal være mobil fordi du hurtigt skal kunne bevæge dig igennem tætte menneskemængder eller en smal grav foren scenen. Det skal være rimeligt vandtæt fordi du ligger i en grav hvor der bliver spildt og smidt MEGET øl ud over kanten. Du skal ofte ned og op igen og hvis du har udstyret hængende på kroppen rammer det gang på gang jorden. Hvis du er uheldig rammer det pæle og hegn. Hvis andre er uheldige rammer du dem. Det er ikke sjovt at ramme et lavthængende hovede med en D4. Der er intet sted i verden som gør mig så glad for mine D3s og D4s som festivalpladsen og jeg er dyb taknemmelig for at jeg ikke skal rende rundt med mindre kameraer.

120810_Smukfest_2012_3178
Det er ikke kun bagfra der trues med flydende væsker. I 2012 var jeg den eneste fotograf som dækkede Reptile Youth koncerten i P3 teltet. Forsangeren Mads hoppede fra scenen og kom slæbende med murerbaljen igennem graven uden at slippe mit blik. I sin performerrus kan han finde på hvad som helst. Jeg skulle meget hurtigt træffe et valg: bliver jeg siddende kan jeg miste alt mit grej, men hvis jeg smutter mister jeg chancen for et potentielt superfedt billede. Jeg tog chancen. Lige inden han nåede mig vendte han sig mod publikummet og tømte baljen over de forreste rækker (for med det samme bagefter at hoppe på deres hoveder og crowdsurfe væk fra graven!) Jeg fik mit billede. (Nikon D3s, 14-24mm/2.8 @ 24mm og f/2.8, ISO 1600.)

 

For mig betyder need-for-speed også at jeg skal træffe hårde valg. For hvert år der går har jeg mindre udstyr med og hvis jeg ikke var så sygt forelsket i min 200/2 ville jeg nok lutter have en 14-24/2.8 på det ene kamera og en 70-200/2.8 på det andet. At det bliver sagt af en mand som ellers ALDRIG bruger sin 70-200 er meget sigende. Den kombo er bare perfekt til koncertfotografering og langt hen ad vejen til festivalfotografering i det hele taget. Jeg går i praksis det meste af tiden rundt med en 14-24 på min D3s med flash på og min 200/2 på min D4s. Så mangler der et par millimeter mellem 24 og 200, men det kan jeg leve med. Til koncerter dropper jeg min 200 (og flash) og erstatter den med 70-200/2.8.

150807_Smukfest_0067En kollega havde lige kommenteret, at det var en anelse komisk, at jeg stod klods op af Rytmescenen med kun en 14-24/2.8 og en 200/2. Så forsvandt Rasmus Walther i publikummet, lángt væk!  (Nikon D4s, 200/2 @ f/2, 1/1250s, ISO 100).

150805_Smukfest_0016_1500pxOg det er ikke altid musikerne som berettiger at man har en ordentlig omgang brændvidde på lommen. Jeg har sløret ansigtet. Det kunne jo være at hun var fuld. (Nikon D4s, 200/2 @ f/2.8, 1/160s, ISO 5000)

 

Og så har jeg i år taget min skræddersyede Holdfast harness i brug. Den er fan-tas-tisk (og den ser pissegodt ud!) og den skriver jeg et separat indlæg om. Den gør at jeg rent faktisk kan løbe uden at holde på mine kameraer. Det kender jeg intet andet remsystem som kan. Eneste ulempe med den er en konsekevens af samme fordel: den sidder så tæt at man skal koble kameraet fra før man kan fotografere med kameraet hen over hovedet. Og det er farligt, fordi jeg er vant til bare at slippe det ene kamera når jeg hurtigt skal have fat i det andet. Det skal man ikke gøre med et frakoblet kamera. Så ligger det i sandet. Eller i bræk.

Sidste absolut påkrævede stykke udstyr er ørepropper. Det er direkte dumt ikke at have dem i ørene når man står i graven og hjertet slår i takt med bassen, i stedet for at være styret af din hjerne.

 

Alkohol

Det kan ikke anbefales at drikke mens man fotograferer. Jeg har prøvet det én gang under en Burhan G koncert, som jeg fotograferede efter at have været med til at tømme en spand (!) white russian. Da jeg med tømmermændstunge øjne tjekkede høsten næste dag fandt jeg lutter billeder af Burhan G fra halsen ned til knæet. Det som var meget værre, var at der efter små 50 billeder af Burhan Gs t-shirt begyndte at komme billeder frem af mig selv. Med hverken det ene eller det andet kamera om halsen. Først tæt på. Så længere væk. Jeg må have fået kameraerne tilbage på én eller anden vis, men det prøver vi ikke igen. Det er enten fest, eller arbejde. Ikke begge dele. Men det ér en fest at arbejde på festivallen.

120809_Smukfest_2012_3199Det er enten fest eller arbejde – ikke begge dele samtidig.

 

Akkreditering

På de større festivaller er det nødvendigt med forhåndsakkreditering. Hvis du er akkrediteret får du udleveret pressekort og kan så gå rundt med ‘professionelt udstyr’. Jeg bruger citationstegn fordi udstyret som regel bliver bedømt ud fra størrelsen – ikke billedkvaliteten. Og det er størrelsen af objektivet vi snakker om, ikke kameraet. Med en Sony A7 og en Zeiss 135/1.8 kan du komme meget længere på en festivalplads end med en Nikon D4s og en 200/2.

Der er pres på akkrediteringerne, hvilket gør at den bedste måde at komme ud at fotografere på en festival nok er, at prøve at komme ind på festivallens eget fotohold. Kan du dokumentere at du er dygtig, vil du sandsynligvis kunne finde en plads. Men for at dokumentere at du er dygtig er det vigtigt med en portfolio, og den er det bedst at opbygge på et lokalt spillested som du kan bruge som sandkasse. Jeg bruger selv stadigvæk nogle af de mest besværlige spillesteder i Odense til at afprøve nyt grej og nye ideer. Et lokalt spillested skal ikke ses som et sted, hvor man starter. Det skal ses som et sted, hvor man laver kvantespring!

 

En god koncert?

En fristende grund til at fotografere på festival kan være at man står på første række uden at mase sig frem eller stå i trængsel. Selvfølgelig skal jeg ikke benægte at det er sjovt at kunne lugte om Mø har brugt tandtråd eller ej, men sandheden er, at jeg aldrig efter en fotograferet koncert kan sige, om den har været god eller ej, og det er ikke fordi jeg har ørepropper i. Jeg er så fokuseret på hvad der foregår visuelt foran mig såvel som bagved mig, at jeg ganske enkelt næsten ikke hører musikken når jeg fotograferer.

Hvis du vil se mere fra årets Smukfest kan du på min Facebook side se et lille udpluk af årets billeder som er tilgængelig selvom vi er Facebook uvenner.

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Nina Høj juni 23, 2017 - 9:04 am

Inspirerende skriv Ard – jeg tror jeg tager kaster mig ud i lidt fotografering i år på Roskilde – kan man mon være heldig at møde nogle af jer ?

Besvar
Jacob Almtoft juli 3, 2017 - 10:16 am

Fede billeder Ard!
Jeg ville være topbekymret for mit grej i det miljø en festival er… hellere risikerer at en busk eller gren gør det af med frontglasset på mit objektiv, end at en plakatstiv festival deltager pløjer mig ned sølet med glasset og ansigtet først 🙂 Måske bare spøgelser, men ikke desto mindre har jeg selv været den plakatstive festivaldeltager 🙂

Projektet du lavede med Hasselblad og transportabelt flashanlæg tiltaler mig mere, specielt med backstage adgang. Var backstage som udøvende musiker i 2004 og 2005 og er dybt fascineret af stemningen bag showet i Skanderborg… fantastisk hyggelig og vedkommende stemning.

Besvar

Smid en kommentar til os